Hvad laver UNODC?

UNODCs logo

I to årtier har FN's kontor for narkotika og kriminalitet (UNODC) bidraget til at gøre verden tryggere, således at alle kan leve md sundhed, i sikkerhed og med retfærdighed. UNODC har hovedkvarter i Wien og har over 130 kontorer rundt om i verden. UNODC søger i hovedtræk at sine mål på tre måder:

  • Forskning og analytisk arbejde som for eksempel verdens narkotikarapportWorld Drug Report»), som lanceres hvert år.
  • Normativt arbejde.
  • Faglig samarbejde og projekter i medlemslande.

UNODCs arbejde dækker nogle af nutidens mest presserende bekymringer som:

  • At beskæftige sig med verdens narkotikaproblem. Dette gør UNODC gennem balancerede, videnskabsbaserede svar på at bekæmpe narkotikamisbrug og narkotikamisbrugsforstyrrelser - også produktion og handel med ulovlige stoffer.
  • Korruptionsforebyggelse. Dette gør UNODC ved at fremme integritet og god regeringsførelse og ved at hjælpe til med at genoprette stjålne ejendele.
  • Bekæmpelse af terrorisme. Dette gør UNODC gennem effektive, ansvarlige og inkluderende juridisk, kriminalitetsforebyggende og strafferetslige tiltag – i tråd med internationale normer og FN's globale anti-terrorismestrategi.
  • Bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Dette gør UNODC ved at give teknisk assistanse og støtte og styrke internationalt samarbejde for at bekæmpe organiseret kriminalitet og alle former for menneskehandel.
  • Forebygge kriminalitet og fremme strafferet. Dette gør UNODC gennem menneskerettighedsbaserede og offercentrerede tilgange, som styrker rettssikkerhed.

Kontoret får retningslinjerne for deres arbejde gennem resolutioner vedtaget af FN's narkotikakommission, FN's kriminalitetskommission og fra FN's narkotika-, kriminalitets- og korruptionskonventioner.

Meget af kontorets arbejde er rettet mod at bistå medlemslandene med at ratificere og iværksætte de gældende konventioner og aftaler inden for kriminalitets- og narkotikafeltet.

Hvorfor blev UNODC oprettet?

Denne FN-organisation blev oprettet i 1997 for at sikre, at responsen på narkotikakontrol, kriminalitetsforebyggelse og international terrorisme – i sammenhæng med bæredygtig udvikling og menneskelig sikkerhed – bliver mere integreret og samkørt.

UNODC blev oprettet ved at kombinere FN's internationale narkotikakontrolprogram (UNDCP) og FN's program for kriminalitetsforebyggelse og strafferet. Sammen vedtog de det nuværende navn, UNODC, i 2002.

Før 1. oktober 2002 blev kontoret kaldt for FN's kontor for narkotikakontrol og kriminalitetsforebyggelse og blev etableret af FN's daværende generalsekretær Kofi Annan fra Ghana, som en del af hans reformprogram.

FN's internationale narkotikakontrolprogram blev oprettet af FN's Generalforsamling den 21. december 1990 og var ansvarlig for koordineret international handling inden narkotikamisbrugskontrol. Generalforsamlingen etablerede FN's program for kriminalitetsforebyggelse og strafferet den 18. december 1991.

Hvordan er UNODC organiseret?

UNODC har over 3000 ansatte, som støtter mere end 140 lande. Hovedkontoret ligger i Wien. Ghada Fathi Waly fra Egypten har været UNODCs eksekutivdirektør og generaldirektør af FN's kontor i Wien siden 1. februar 2020.

UNODC rapporterer til FN's Narkotikakommission (CND) og til FN's Kriminalitetskommission (CCPCJ). Det er også herfra organisationen får sine retningslinjer gennem resolutioner vedtaget i komitéerne. 

Sekretariatet for Det internationale narkotikakontrolråd (INCB) ligger også under UNODC.

UNODCs budget for 2022-2023 var på omkring 691 millioner dollars.

Du kan læse mere om, hvordan UNODC er organiseret her.

UNODC og FN's Verdensmål

Da mandatet til UNODC er at arbejde for en verden uden narkotika og kriminalitet, spiller organisationen en vigtig rolle i at støtte medlemslandene i implementeringen af 2030-agendaen for bæredygtig udvikling.

UNODC arbejder direkte med en række delmål og forvalter til sammen 16 indikatorer, alene eller i samarbejde med andre FN-organisationer. Dette betyder, at de er ansvarlige for at udvikle metodikker for at måle indikatorerne, indsamle data fra medlemslandene og rapportere data til den globale bæredygtigheds-database og til FN's Generalsekretærs årlige rapport.

Disse 16 indikatorer findes under et bredt spektrum af FN's Verdensmål: mål 3 om Sundhed og Trivsel, mål 5 om Ligestilling mellem kønnene, mål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund, mål 15 om livet på land, og mål 16 om fred, retfærdighed og institutioner.

Mål 3 om Sundhed og trivsel:

Delmål 3.5 handler om forebyggelse og behandling af rusmiddelmisbrug, blandt andet misbrug af narkotiske stoffer og skadelig brug af alkohol.

  • Indikator 3.5.1 ser på behandlingsdækning (farmakologisk, psykosocial og rehabiliterings- og efterværntjenester) for rusforstyrrelser.

Mål 5 om Ligestilling mellem kønnene:

Delmål 5.2 handler om at afskaffe alle former for vold mod alle piger og kvinder både i offentlig og privat sfære, inklusiv menneskehandel, seksuel udnyttelse og andre former for udnyttelse.

  • UNODCs arbejde omhandler særlig indikator 5.2.1 og indikator 5.2.2, som ser på andel kvinder og piger i alderen 15 år og ældre, der har været udsat for fysisk, seksuel eller psykisk vold af en nuværende eller tidligere partner de sidste tolv måneder. 

Mål 11 om Bæredygtige byer og lokalsamfund:

Delmål 11.7 handler om at, inden 2030, sørge for at alle, særligt kvinder og børn, ældre og personer med nedsat funktionsevne, har adgang til trygge, inkluderende og tilgængelige grønne områder og offentlige rum.

  • UNODC ser på indikator 11.7.2 som omhandler andel personer, der er udsat for fysisk eller seksuel chikane - efter køn, alder, nedsat funktionsevne og sted for hændelsen, i løbet af de sidste 12 måneder.

Mål 15 om livet på land:

Delmål 15.7 handler om at iværksætte umiddelbare tiltag for at standse krybskytteri og ulovlig handel med truede plante- og dyrearter - og håndtere både tilbuds- og efterspørgslen ved handelen med ulovlige produkter fra vildtlevende dyr.

  • UNODC ser på indikator 15.7.1 Andel handlet dyreliv som er blevet dræbt ved krybskytteri eller handlet ulovligt. 

Mål 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner:

Delmål 16.1 handler om at reducere alle former for vold og dødelighed knyttet til vold i hele verden.

  • UNODC er ansvarlig for indikator 16.1.1 (antal ofre for forsætlig drab per 100 000 indbyggere, efter køn og alder), indikator 16.1.3 (andel af befolkningen udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold de sidste 12 måneder, og indikator 16.1.4 (andel af befolkningen som føler sig trygge ved at gå alene i det område, de bor).

Delmål 16.2 handler om at standse overgreb, udnyttelse, menneskehandel og alle former for vold og tortur mod børn.

  • UNODC er ansvarlig for indikator 16.2.2 (antal ofre for menneskehandel per 100 000 indbyggere, efter køn, alder og form for udnyttelse) og indikator 16.2.3 (andel unge kvinder og mænd i alderen 18-29 år, som oplever seksuel vold inden de fylder 18 år).

Delmål 16.3 handler om at fremme retsstaten nationalt og internationalt og sikre lighed for loven, retssikkerhed og retsværn for alle.

  • UNODC er ansvarlig for indikator 16.3.1 (andel af voldsofre i løbet af de sidste 12 måneder, som har rapporteret voldshandlingen til myndighederne eller andre officielt anerkendte konfliktløsningsmekanismer) og indikator 16.3.2 (udømte fanger som andel af den totale fængselspopulation).

Delmål 16.4 handler om at opnå en betydelig reduktion af ulovlige finans- og våbenstrømme, gøre det enklere at opspore og returnere stjålne ejendele og bekæmpe alle former for organiseret kriminalitet inden 2030.

  • UNODC er ansvarlig for indikator 16.4.1 (samlet værdi af ulovlige ind- og udgående finansstrømme) og indikator 16.4.2 (andel beslaglagte håndvåben og andre mindre våben, som er registreret og sporet - i samsvar med internationale standarder og juridiske instrumenter).

Delmål 16.5 handler om at betydelig reducere korruption og bestikkelser i alle former.

  • UNODC er ansvarlig for indikator 16.5.1 (andel personer som havde mindst én kontakt med en offentlig tjenestemand- eller kvinde og som betalte bestikkelse til en offentlig tjenestemand eller blev bedt om bestikkelse af disse offentlige tjenestemænd - eller kvinder i løbet af de sidste 12 måneder). UNODC er også ansvarlig for indikator 16.5.2 som måler andelen af virksomheder, der havde mindst én kontakt med en offentlig tjenestemand- eller kvinde og som betalte bestikkelse til en offentlig tjenestemand- eller kvinde eller blev bedt om bestikkelse af disse offentlige tjenestemænd eller tjenestekvinder i løbet av de sidste 12 måneder.

Du kan læse mere om, hvordan UNODC arbejder med Verdensmålene her.

Læs mere

UNODC's hjemmeside (på engelsk)

International dag mod korruption

Ekstremisme og terrorisme

Befolkning