Verdens Vanddag markeres årligt for at sætte fokus på, hvor vigtigt vand er i vores liv og for at øge viden om adgang til vand i verden. Dagen er en mulighed til at lære mere om problemstillinger knyttet til rent vand og til skubbe på handling til at skabe en bedre verden. 

Vand i verden

FN's Verdensmål 6 forpligter verdens lande på at sikre, at alle har adgang til rent drikkevand inden 2030. I Verdensmålene defineres adgang til rent drikkevand, som at vandkilden skal være tilgængelig, der man bor, når man har behov for det og uden forurening. Endvidere skal kilden være tryg. 

Ifølge FN's målindikator for Verdensmålene, mangler 2,2 milliarder mennesker i verden umiddelbar adgang til trygge drikkevandskilder. Ofte må de gå langt og bruge meget tid og ressourcer på at få fat på vand. 785 millioner mennesker bruger mere end 30 minutter på at hente vand hver gang eller de bruger utrygge kilder med urent vand.

«Trygge kilder» inkluderer vand i rørene, brønde eller beskyttede naturlige kilder samt regnvand.

Adgangen til trygge drikkevandskilder har meget at sige for sundhed, uddannelse og livskvalitet. I 8 af 10 husholdninger uden adgang til vand er piger og kvinder ansvarlige for at hente vand til familien, og denne rolle kan gå ud over deres skolegang. For at sikre bæredygtig udvikling, og en bedre verden, er det helt nødvendigt, at alle mennesker får rent, trygt vand.

Verdensbefolkningen vokser, og det betyder, at efterspørgslen efter vand øges. Vand er den mest dyrebare ressource, vi har, og for at alle skal have adgang må vi bruge vandet på en mere ansvarlig måde. Det er vigtigt at balancere vandbehovet og sikre, at også de fattigste har adgang. Nogle løsninger for at spare vand og tage vare på naturressourcer er at bruge klimasmarte landbrugsteknikker og øge sikkerheden for at genbruge afløbsvand. 

Nogle steder har marginaliserede grupper større udfordringer med at få fat på rent vand. Dette inkluderer ofte kvinder, børn, flygtninge, urbefolkninger og mennesker med nedsatte funktionsevner. Andre steder kan social status, etnicitet, alder eller lignende gøre det vanskeligt at få fat på sikkert drikkevand. 

Baggrund for Verdens Vanddag

Verdens Vanddag blev oprettet i kølvandet på FN's konference om miljø og udvikling i Rio i 1992. I 1993 vedtog FN's Generalforsamling, at 22. marts skal være Verdens Vanddag. Hvert år sætter UN Water, enheden, der koordinerer FN's arbejde med vand og sanitær, et nyt tema for vanddagen.

Lær mere