Gennem verdens poesidag ønsker FN's organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation (UNESCO) at støtte og hylde sproglig mangfoldighed.

Digtning og mundtlig fortælling har været brugt til at overlevere centrale værdier i forskellige kulturer gennem generationer. UNESCO ønsker at fejre denne del af vores kulturarv. Dagen giver os en anledning til at fokusere på den mundtlige tradition gennem fremførelse af digte, lære om digte som kunstform, sætte søgelys på poesi i samspil med andre kunstformer, støtte forlag og udgive poesi og fremvise poesi i medier på en positiv måde.

Det er også vigtigt at vise, at poesi og digte ikke er en uddød kunstform, men noget som binder folk sammen den dag i dag. Netop fordi digte kan rumme det ekstremt personlige og samtidig det almene, kan det fortælle os noget om at være menneske. Uanset hvor man bor, har man de samme spørgsmål og følelser.

Historik

Beslutningen om at gøre den 21.marts til verdens poesidag blev taget under UNESCO's 30. session i Paris i 1999.

Dagen blev til for at anerkende den vigtige rolle, som poesi har og har haft i kunst og kultur gennem historien. Poesi er gennem historien blevet praktiseret i alle samfund og i alle kulturer. Mundtlig fortælling har været (og er) speciel vigtig i samfund, hvor folk ikke kan skrive og læse.

Dagen markeres for at støtte sproglig mangfoldighed gennem poesi, og for at give truede sprog øget mulighed for at blive hørt.

Lær mere

Om UNESCO

UNESCO's officielle side om verdens poesidag