I 2010 bestemte Verdens Sundhedsorganisation (WHO), at Verdens hepatitisdag skulle gøres til en af fire officielle sygdomsspesifikke dage.

Dagen er en mulighed for at optrappe den nationale og internationale indsats mod hepatitis, og opmuntre til handling og engagement fra enkeltpersoner og det offentlige. Dagen skal også fremhæve behovet for et større global respons, som det er skitseret i WHO's globale hepatitisrapport fra 2017.

Datoen 28. juli blev valgt, fordi det er den nobelprisvindende videnskabsmand Dr. Baruch Blumbergs fødselsdag. Han opdagede hepatitis B-virus (HBV) og udviklede en diagnostisk test og vaccine for virusset.

Den vigtigste grund til, at vi ikke har formået at eliminere hepatitis som et folkesundhedsproblem, er for dårlig adgang til tests og til behandling.

En besked fra Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør i WHO, i anledning af Verdens hepatitisdag i 2022:

Hvad er hepatitis?

Hepatitis er betændelse i leveren, som i de fleste tilfælde er forårsaget af en virus. Hepatitis kan føre til en række sundhedsproblemer, hvoraf nogle kan være dødelige. Der er fem typer af hepatitisvirusset, refereret til som type A, B, C, D og E. Selv om de alle forårsager leversygdom, er de forskellige på vigtige måder, inkluderet måder de overføres på, alvorlighedsgraden af sygdommen, geografisk fordeling og forebyggelsesmetoder.

Type B og C fører til kronisk sygdom hos millioner af mennesker og er den mest almindelige årsag til skrumpelever, leverkræft og dødsfald relateret til hepatitis. Omkring 354 millioner mennesker over hele verden lever med hepatitis B eller C, og for de fleste er testning og behandling udenfor rækkevidde.

Nogle typer af hepatitis kan forebygges gennem vaccination. Ifølge et WHO-studie kan omkring 4,5 millioner for tidlige dødsfald forhindres i lav- og mellemindkomstslande inden 2030 gennem vaccination, diagnostiske tests, medicin og uddannelseskampagner. WHO's globale hepatitisstrategi, godkendt af alle WHO's medlemslande, har som mål at redusere nye hepatitisinfektioner med 90 % og dødsfald med 65 % mellem 2016 og 2030.

Kilde: WHO

Hvad gør WHO?

WHO arbejder med følgende områder for at støtte lande i at nå de globale hepatitismål under FN's verdensmål:

  • bevidstgørelse, fremme partnerskaber og mobilisering av ressourser
  • udføre evidensbassert politik og data for handling
  • øge hepatitisresponsen
  • forhindre smitte
  • opskalering af screening-, omsorgs- og behandlingstjenester

Læs mere her:

World Hepatitis Day (WHOs offisielle sider)

Temasider om hepatitt (WHOs offisielle sider)

World Hepatitis Alliance

Verdens helseorganisasjon (WHO)

FN's verdensmål nummer 3: Sundhed og trivsel