10 dec.
Menneskerettighedsdagen markerer den dag, hvor FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder blev vedtaget, den 10. december 1948.
FNs menneskerettighetsdagMenneskerettighedsdagen fejres hvert år den 10. december. Det er en dag, hvor man gør opmærksom på, hvad der er opnået i arbejdet med at sikre alle menneskers rettigheder, hvilke udfordringer der stadig er, og hvor man understreger menneskerettighedernes betydning i fremtiden.
Hvad er menneskerettigheder?
Da FN blev etableret, blev menneskerettigheder en af organisationens hovedopgaver. Menneskerettigheder er specifikke rettigheder, som alle mennesker har, uanset køn, alder, orientering, tro, etnicitet eller nationalitet. De kan ikke sælges, handles, stjæles eller mistes, og de er universelle og internationale. Verdenserklæringen om Menneskerettigheder blev vedtaget af FN's medlemslande i 1948 og er det grundlæggende dokument i det internationale arbejde for menneskerettigheder. Erklæringen består af ni konventioner og 30 artikler, der definerer de forskellige rettigheder.
FNs verdenserklæring om menneskerettigheter →
De principper, der er nedfældet i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, er lige så relevante i dag, som de var i 1948. Vi skal alle kæmpe for vores egne og andres rettigheder. Vi kan alle arbejde for at styrke menneskerettighederne, og ved at gøre det, bidrager vi til menneskeheden og den menneskelige værdighed.
Menneskerettighedsdag 2023:
Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fylder 75 år
Den 10. december 2023 er det 75 år siden, at Verdenserklæringen om Menneskerettigheder blev vedtaget af FN's medlemslande i Paris.
Dette års tema for Menneskerettighedsdagen er frihed, lighed og retfærdighed for alle.
Alle mennesker er født frie og med samme menneskelige værdighed og menneskerettigheder.
Artikel 1 i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Principperne om lighed og ikke-diskrimination er kernen i menneskerettighederne og er derfor den første artikel. Alle mennesker er født lige og frie og skal kunne leve et liv uden diskrimination.
Menneskerettigheder og verdensmålene for bæredygtig udvikling
FN er til en vis grad blevet kritiseret for ikke at inkludere menneskerettigheder som et separat SDG, men princippet er, at menneskerettigheder skal gennemsyre alle målene.
Et af hovedprincipperne i verdensmålene er, at ingen skal lades i stikken. De mest sårbare mennesker skal derfor prioriteres.
Det betyder, at man skal finde løsninger på dybt rodfæstede former for diskrimination, der har ramt de mest sårbare mennesker i samfundet, såsom kvinder og piger, oprindelige folk, LGBTI-personer, migranter og mennesker med handicap, blandt andre.
En menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling er vejen til at nå verdensmålene.