I dag er der stadig over 12.500 atomvåben tilbage i verden. Mere end halvdelen af ​​verdens befolkning bor i lande, der enten har atomvåben eller er medlemmer af en atomvåbenalliance.

Truslen om brugen af ​​atomvåben fortsætter på den anden side som en del af sikkerhedspolitikken for de stater, der har dem, selv om brugen af ​​dem ville have katastrofale konsekvenser for hele menneskeheden.

At afskaffe alle atomvåben var et af FN's første mål, og det var emnet for FN's Generalforsamlings første resolution i 1946.

Nedrustning har været et gennemgående tema på generalforsamlingen siden 1959. Det har været et fremtrædende tema på forskellige ikke-spredningskonferencer siden 1975, og det er blevet støttet af enhver generalsekretær gennem tiderne.

2017: FN med omfattende forbud mod atomvåben

Den 7. juli 2017 vedtog FN's Generalforsamling en aftale, der forbyder stater at udvikle, prøvesprænge, ​​producere og erhverve atomvåben.

112 lande stemte for aftalen. Norge var ikke blandt disse. Den norske regerings begrundelse var, at aftalen ikke vil skabe fremskridt, fordi den ikke er støttet af nogen af ​​de lande, der har atomvåben, og at det er udelukket for Norge at støtte et forslag i FN, der svækker NATO som forsvar. alliance.

Historien bag daten ​

Det er ikke tilfældigt, at den 26. september er valgt af FN for at markere verdenssamfundets forpligtelse til global atomnedrustning.

Den 26. september 1983 afværgede den russiske videnskabsmand og officer Stanislav Petrov en atomkrig mellem USA og Sovjetunionen. Petrov, der havde ansvaret for kontrolposten, valgte at lytte til sin mavefornemmelse i stedet for at tro på signalerne om, at et amerikansk atomangreb var blevet iværksat.

Det viste sig efterfølgende, at valget var korrekt, og at fejlinformationen skyldes sollys reflekteret fra et skylag.

Våbenkapløbet

1945: USA bruger atomvåben mod Japan i 1945, som en del af Anden Verdenskrig.

1949: Sovjetunionen udfører atomprøvesprængninger.

1952: Storbritannien udfører atomprøvesprængninger.

1957: Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) oprettes og er en del af FN-systemet. IAEA kontrollerer, at nukleart materiale ikke bruges til militære formål.

1960: Frankrig udfører prøvesprængninger med atomvåben.

1962: FN's Generalforsamling fordømmer alle prøvesprængninger af atomvåben, og kræver, at disse stoppes inden årets udgang.

1963: Våbenstilstandsaftalen underskrives mellem Storbritannien, USA og Sovjetunionen. Aftalen forbyder atomvåbentest i luften, under vand og i rummet. Undtagelser fra aftalen er underjordiske eksplosioner.

1964: Kina udfører atomprøvesprængninger.

1968: Ikke-spredningstraktaten vedtages. Aftalen siger, at kun de lande, der har udført atomprøvesprængninger før 1. januar 1967, må have atomvåben. Det vil sige USA, Sovjetunionen, Storbritannien, Frankrig og Kina.

1969: FN's Generalforsamling beslutter, at 1970'erne bliver nedrustningens årti. Medlemslandene opfordres til at reducere antallet af masseødelæggelsesvåben.

1970: Ikke-spredningstraktaten træder i kraft.

1972: Den første SALT 1-aftale underskrives mellem USA og Sovjetunionen for at begrænse produktionen og indsættelsen af ​​atomvåben. ABM - (Anti Ballistic Missile Treaty) indgås mellem USA og Sovjetunionen. Aftalen sætter en grænse for antallet af missilforsvarssystemer, de to lande kan have.

1979: SALT 2-aftalen underskrives. Aftalen vil begrænse både offensive atomvåben og opstilling og afprøvning af mobile interkontinentale missiler.

1983: Den amerikanske præsident Ronald Reagan lancerer "Strategic Defense Initiative" (SDI), et missilforsvarssystem, der skal beskytte USA mod atomangreb fra Sovjetunionen. Nogle af planerne går ud på at placere raketter på satellitsystemer i rummet. Programmet får derfor tilnavnet "Star Wars".

1987: Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty (INF) mellem USA og Sovjetunionen underskrives. Den forpligter landene til at fjerne landbaserede mellemdistancemissiler og forbyder parterne at anskaffe nye. Aftalen opfattes som et gennembrud i forhandlingerne mellem øst og vest.

1991: START-I (Strategic Arms Reduction Treaty) indgås. Aftalen er en forlængelse af SALT-aftalerne. Det kræver, at USA og Sovjetunionen reducerer deres arsenaler af atomvåben inden år 2001. Samme år opløses Sovjetunionen, den kolde krig slutter, og Rusland overtager Sovjetunionens forpligtelser i henhold til folkeretten.