| Vedtaget: | 01.07.1968 |
| Trådte i kraft: | 05.03.1970 |
| Læs mere på engelsk: | Treaty on the non-proliferation of nuclear weapons (engelsk) |
Traktaten om ikke-spredning af kernevåben blev indgået i 1968, og trådte i kraft to år senere. Aftalen har tre hovedmål: ikke-spredning, afvæbning og fredelig brug af atomteknologi. Per 7. august 2020 har 191 land ratificeret aftalen, medregnet er NordKorea som senere har trukket sig igen.
Færdiggørelse
Medlemsstater, der har atomvåben, forpligter sig til ikke at sprede våbnene til andre stater og til at indgå i forhandlinger om destruktionen af eksisterende våbenlagre. Medlemsstater, der ikke har atomvåben, forpligter sig til ikke at udvikle atomvåben og til at bruge eventuelle atomressourcer til fredelige formål. Overholdelsen af aftalen overvåges primært af FN’s Atomenergiagentur (IAEA), men aftalen har formelt set ingen egen komité. Medlemslandene mødes til tilsynskonferencer hvert femte år for at diskutere ændringer og justeringer i aftalen.
Hvilke stater er ikke medlem af aftalen?
Kun fem af verdens suveræne stater er ikke medlem af aftalen. Fire af disse har, eller man antager at de har, atomvåben. Dette er Indien, Israel, Pakistan og Nordkorea. Nordkorea meldte sig ind i 1985, men trak sig ud igen i 2003 efter anklager om et atomvåbenprogram af USA. Der er uenighed om Nordkoreas udmeldning var i tråd med landets forpligtigelser til ikke-spredningsaftalen. Landet står fortsat opført om et tilsluttet medlem på FN's officielle liste af medlemslande. Sydsudan er heller ikke medlem. Dette kan skyldes at staten først blev selvstændig i 2011 og har været optaget af borgerkrig siden 2013. Landene Niue og Cookøerne er heller ikke medlemmer af ikke-spredningsaftalen, men anser sig selv som bundet af aftalen ved at være såkaldte assoriserede stater i fri tilknytning til New Zealand.