16 sep.

Dagen skal øg bevidstheden om hjerte- og karsygdomme, procedurer og relaterede komplikationer samt om forebyggelse og omsorg.

Les mer om dagen på FNs egne sider

Med teknologisk udvikling kan flere og flere hjertefejl i dag behandles interventionelt i stedet for kirurgisk. Med interventionel behandling menes, at hjertefejlen behandles via tynde rør (katetre), som føres ind til hjertet via arterier og vener.

Den første interventionelle hjertebehandling, en koronar angioplastik (kateterbehandling af forsnævringer i hjertets koronararterier), blev udført af Dr. Andreas Grüntzig den 16. september 1977. Siden den gang har angioplastik været den procedure med mindst risiko for skader i hjertemuskulaturen. I september 2022 vedtog FN's Generalforsamling at udråbe 16. september som den internationale dag for interventionel kardiologi.

Dagen skal øge bevidstheden om hjerte- og karsygdomme, procedurer og relaterede komplikationer samt om forebyggelse og omsorg.

Visste du at?

  • Hjerte- og karsygdomme er den førende dødsårsag globalt. 
  • Over 3/4 af dødsfaldene fra hjerte- og karsygdomme finder sted i lav- og mellemindtægtslande. De fleste hjerte- og karsygdomme kan forebygges ved at tage fat på adfærdsmæssige risikofaktorer som tobaksforbrug, usunde kostvaner og overvægt, fysisk inaktivitet og skadelig brug af alkohol.

Kilde: Verdens Sundhedsorganisation (WHO)

Om ikke-smittsomme sygdomme

Ikke-smittsomme sygdomme, inklusiv hjertesygdom, slagtilfælde, kræft, diabetes og kronisk lungesygdom, er samlet ansvarlig for næsten 70% af alle dødsfald på verdensplan. Den stigende forekomst af ikke-smittsomme sygdomme udgør en stor belastning for samfundet med alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser. 

Hjerte- og karsygdomme er en gruppe lidelser eller sygdomme i hjertet og blodårene. Anslagsvis 17,9 millioner mennesker døde af dette i 2019, hvilket repræsenterer 32% af alle globale dødsfald. Af disse dødsfald skyldtes 85% hjerteanfald og slagtilfælde.

Nøglen til reduktion af hjerte- og karsygdomme ligger blandt andet i at inkludere interventionel behandling i den globale sundhedsdækning - selvom sundhedssystemerne i mange lande også trænger til betydelige løft og investeringer for at effektivt håndtere hjerte- og karsygdomme.

Patienter med hjerte- og karsygdomme bør have adgang til passende teknologi og medicin. Nogle gange er kirurgiske operationer nødvendige, som blandt andet bypassoperation, ballon-angioplastik (hvor en lille ballonlignende enhed føres gennem en arterie for at åbne blokeringen), hjerteklapkirurg, hjertetransplantation og andre hjerteoperationer.

Lær mere

FN's egen side om dagen (Engelsk)

Resolutionen, hvor dagen blev vedtaget (A/RES/76/302) (Engelsk)

Verdens Sundhedsorganisation (WHO)