I fredstid er beredskab ikke øverst på den politiske dagsorden. Der vil altid være mere presserende problemer, der skal behandles. Men corona-pandemien er en stærk påmindelse om, at når vi først har brug for et godt beredskab, har vi brug for det med det samme.
Globale sundhedskriser har potentiale til at overvælde sundhedssystemer, forstyrre forsyningskæder og ødelægge langsigtet social og økonomisk udvikling. Dette er ud over den potentielle dødelighed forbundet med sygdommen.
Hvad er beredskab?
Beredskab betyder, at du er forberedt på, hvilken indsats du vil bruge på at møde en kritisk situation.
Krisesituationer er uforudsigelige, og derfor kræves god teknisk, driftsmæssig og organisatorisk planlægning. Verden har brug for beredskabsplaner, der er udviklet, så det uventede bliver taget i betragtning.
Når det kommer til helbredskriser, betyder beredskabet blandt andet, at vi har planer for, hvordan vi håndterer en overbelastning på sygehusene, at vi har menneskelige ressourcer, der kan sættes i gang efter behov, og at vi har opbevaret nok af det nødvendige. medicin, så patienterne ikke går uden .
Vi ved ikke, hvad den næste sundhedskrise bliver, og vi ved heller ikke, hvornår den opstår. Derfor er det vigtigt at være på forkant med krisen og have veltilrettelagte planer for, hvordan den skal håndteres, når den opstår.
FN's fredsbevarende styrke i Den demokratiske republik Congo (MONUSCO) bistår en gruppe yrkes oplærte kvinder med at producere og distribuere mundbind til befolkningen. Mundbind blev en indtægtskilde for kvinder - ud over at være en del af tiltagene for spredningen af virus i Beni.
FN's rolle i epidemiberedskabet
Internationalt samarbejde og multilateralisme er vigtige dele af epidemirespons. Virus kender ingen grænser, derfor er det vigtigt, at verden arbejder sammen for at forebygge epidemier, hindre spredning og minimere omfanget af konsekvenser.
Verdens lande må arbejde sammen for at udveksle information, viden og bedste praksis for håndtering af epidemier. Vi må sikre oplæring og uddannelse af høj kvalitet i hele verden, således, at alle samfund er beredt i mødet med epidemier.
FN-systemet, og specielt Verdens Sundhedsorganisation (WHO), spiller en vigtig rolle i koordineringen og gennemførelsen af dette. WHO arbejder for, at alle folk skal have den bedste sundhedstilstand som muligt.
Verdens Sundhedsorganisation (WHO) var FN's vigtigste organ i bekæmpelsen af Coronapandemien. WHO delte information og fremlagde retningslinjer til verdens myndigheder og befolkninger. Endvidere bidrog de med beskyttelsesmateriale, testudstyr og finansiering af forskning af virussen og vaccineudvikling. WHO havde specielt fokus på sårbare lande og folkegrupper og arbejde for, at de som ikke havde mulighed til at finansiere beskyttelsesudstyr og vacciner til egen befolkning, kunne få adgang til dette gennem FN-samarbejdet.
Organisationen har opbygget meget viden om, hvordan epidemier spreder sig, og hvordan man reducere omfanget af dem, gennem erfaringer fra tidligere epidemier a Corona, SARS, svineinfluenza og MERS.
Historie
Den internationale dag epidemiberedskab blev markeret første gang den 27.december 2020, efter at dagen blev vedtaget tidligere samme måned. Da havde verden levet i pandemitilværelse på grund avf Coronavirusen i næsten et år.