FN anser «enhver form for kommunikation i tale, skrift eller opførsel, som angriber eller bruger nedsættende eller diskriminerende sprog med henvisning til en person eller en gruppe på grundlag af hvem de er, med andre ord, baseret på deres religion, etnicitet, nationalitet, race, hudfarve, afstamning, køn eller anneden identitetsfaktor» som hadefulde ytringer.
Dagen markeres for at modvirke diskriminering, fremmedfrygt og hadefulde ytringer og opfordrer alle til at gøre en indsats for at modvirke hadefulde ytringer - i tråd med international menneskerettighedslov.
FN's strategi og handlingsplan mod hadefulde ytringer
Den 18. juni 2019 lancerede FN en strategi og handlingsplan mod hadefulde ytringer.
FN's strategi og handlingsplan mod hadefulde ytringer tilsigter at give FN rum og ressourcer til at håndtere hadytringer, eftersom de udgør en trussel mod FN's principper, værdier og programmer.
Handlingsplanen lister 13 forpligtelser, som FN vil forsøge at efterleve.
Forpligtelser i handlingsplanen:
- FN skal overvåge og analysere hadytringer
Relevante FN-enheder bør kunne genkende, overvåge, indsamle data og analysere hadtale. - FN skal tage fat i grundlæggende årsager, drivere bag og aktører af hadytringer
FN-systemet skal vide motivationen bag hadytringer for at iværksatte relevante tiltag for bedst muligt at håndtere og/eller dæmpe virkningen af ytringerne. - FN skal engagere og støtte ofrene for hadytringer
FN må vise solidaritet med ofrene for hadytringer. De skal fremme tiltag for at sikre, at rettighederne til ofrene bliver varetaget, blandt andet gennem retshjælp og psykologisk rådgivning. - FN skal engagere relevante aktører
Når det er relevant for konteksten, bør FN støtte indkaldelse af centrale aktører; reframe problemer på måder, som gør løsninger mere opnåelige; introducere uafhængig mægling og ekspertise; og bygge koalitioner. - FN skal samarbejde med media for at modvirke hadytringer
FN-systemet skal etablere og styrke partnerskab med nye og traditionelle medier for at modvirke hadytringer og fremme tolerance, ikke-diskriminering, mangfoldighed og menings- og ytringsfrihed. - FN skal bruge teknologi for at modvirke hadytringer
FN må holde øje med med teknologisk innovation og opmuntre til mere forskning på internettet og sociale medier som et sted at sprede hadytringer. FN bør også engagere aktører i den private sektor, inklusiv sociale medieselskaber, om de skridt de kan tage for at støtte FN's principper og tiltag for at adressere og modvirke hadytringer. - FN skal bruge uddannelse som et værktøj til at adressere og modvirke hadytringer
FN-organisationer bør iværksætte tiltag inden for formel og uformel uddannelse for at fremme gode værdier og forbedre unges medie- og informationskompetence. - FN skal fremme fredelige, inkluderende og retfærdige samfund for at tage fat i de grundlæggende årsager og drivkræfter bag hadytringer
FN-systemet bør øge bevidstheden om respekt for menneskerettigheder, ikke-diskriminering, tolerance og ligestilling. Den skal fremme interkulturel, interreligiøs og intrareligiøs dialog og gensidig forståelse. - FN skal støtte anti-hadkampagner
FN skal være klare i sit standpunkt, samt udtrykke sympati og støtte til målrettede individer eller grupper. - FN skal udvikle vejledninger for kommunikation
Kommunikation bør bruges strategisk til at adressere, modvirke og dæmpe virkningen a hadytringer, samt modvirke dens virkning, uden at begrænse retten til ytringsfrihed. - FN skal engagere vigtige partnere
FN bør etablere/styrke partnerskab med relevante interessenter, inklusiv de som arbejder i teknologiindustrien. Størstedelen af den meningsfulde handling mod hadefulde ytringer vil ikke blive taget af FN alene, men af regeringer, regionale og multilaterale organisationer, private selskaber, medier, religiøse og andre civilsamfunnsaktører. - FN skal opbygge færdigheder hos FN-ansatte
FN-ansattes færdigheder på leder- og arbejdssniveau for at forstå og adressere hadytringer bør styrkes på tværs af relevante FN-organer. - FN skal støtte medlemslandene
På forespørgsel bør FN give støtte til medlemslandene inden for kapacitetsopbygning og politikudvikling for at håndtere hadefulld ytringer.
"Hadefulde ytringer er i sig selv et angreb på tolerance, inklusion, mangfoldighed og selve essensen af vores menneskerettighedsnormer og -principper. Mere generelt undergraver det social samhørighed, udhuler fælles værdier og kan lægge grundlaget for vold og vende fremskridtene mod fred, stabilitet, bæredygtig udvikling og menneskerettigheder for alle".
FN's generalsekretær António Guterres, i forordet til handlingsplanen
Historie
I juli 2021 udsendte FN en resolution, der afviser hadefulde ytringer i enhver form og på enhver platform. I resolution A/RES/75/309 står det også, at den 18. juni hvert år skal markeres som den internationale dag til forebyggelse af hadefulde ytringer.
Dagen markeres for første gang i 2022. Dagen er samme dato, som FN's strategi og handlingsplan mod hadefulde ytringer blev lanceret i 2019.