12 aug.
FN har markeret den internationale ungdomsdag siden 1999. Dagen understreger ungdommens vigtige deltagelse i samfundet, og sætter søgelys på de forskellige udfordringer og problemer, som specielt unge møder.
Læs mere om dagen på FN's egen hjemmesideNutidens ungdom står overfor mange udfordringer. Verden over er der ofte få eller ingen muligheder for ungdom til at påvirke politiske, økonomiske og sociale forhold i lokalmiljøet. Politisk ustabilitet og konflikter forhindrer adgangen til uddannelse og tryghed, og et presset arbejdsmarked gør det vanskeligt for unge at få arbejde.
Dette er udfordringer, som blev forværret under Covid-19-pandemien og den sociale nedlukning, som fulgte. I juni 2021 anslog FN, at 19 lande fortsat holdt skolerne lukket, hvilket ramte 157 millioner elever. Mange programmer for oplæring indenfor forskellige erhverv blev også sat på pause, hvilket gjorde det svære for unge at tilegne sig færdigheder, som er nødvendige på arbejdsmarkedet.
Vidste du at:
- Halvdelen af verdens befolkning er 30 år eller yngre, og dette forventes at stige til 57% inden udgangen af 2030.
- En undersøgelse lavet af The Body Shop i samarbejde med FN viser, at 67% tror på en bedre fremtid, hvor 15-17 åringer er de mest optimistiske.
- Et flertal er enige i at aldersbalancen i politik er skæv. Mere end to tredjedele (69%) af folk på tværs af alle aldersgrupper mener, at politiske systemer kan forbedres, hvis yngre mennesker får flere muligheder til at være en del af den politiske udvikling.
- Globalt set er kun 2,6% af parlamentarikerne under 30 år, og mindre end 1% af disse unge parlamentsmedlemmer er kvinder.
Kilde: Be Seen Be Heard Campaign
Ungdoms deltagelse
FN's generalforsamling vedtog allerede i 1965 en erklæring for at fremme ungdomsdeltagelse i fred og demokrati. I 1985 markerede FN det første internationale ungdomsår.
I december 2015 blev en historisk resolution vedtaget i FN's Sikkerhedsråd; resolution 2250 om ungdom, fred og sikkerhed.
Med denne resolution blev behovet for at øge ungdomsdeltagelse i fredsopbygging for første gangs sat på den globale dagsorden. Resolutionen udfordrede måden vi tænker på ungdommen i konflikt, fra et problem til nogen, som kan skabe positive ændringer.
FN har også en egen ungdomsdelegation og en ungdomsstrategi for bedre at kunne involvere ungdommen i forummer, hvor beslutninger tages og arbejde for, at unges behov og rettigheder ivaretages.
Youth Forum 2023 (United Nations, 25. april 2023)
Bæredygtig udvikling
Engagement og deltagelse fra ungdommen er helt nødvendig for at opnå en bæredygtig udvikling og nå verdensmålene
FN's verdensmål skal være opnået inden 2030. Det betyder, at nutidens unge i højeste grad vil blive påvirket af verdens prioriteringer for at opnå dette. Unge må have en ledende rolle i at sikre, at verden opnår målene, særligt gennem bæredygtigt forbrug og produktion.
Læs mere her:
FN's resolution 2250 om ungdom, fred og sikkerhed