Den internationale dag til minde om slavehandel

Den internationale dag til minde om slavehandelen er udnævnt for at indskrive tragedien med slavehandel i mindet for alle. Det er vigtigt også at mindes og hædre, de som led og mistede livet under dette grusomme system. Samtidig er dagen en mulighed til at lære mere om de historiske metoder og konsekvenser af og grundene til den internationale slavehandelen.

Gennem mere end 400 år blev mere end 15 millioner mænd, kvinder og børn ofre for den transatlantiske slavehandel. Denne perioden bliver husket som et af de mørkeste kapitler i vores historie.

Slavehandel, transport og indtægter fra slavernes produktion på plantager bidrog til enormt økonomisk opsving og til industrialisering i Vesteuropa, Nordamerika og Sydamerika.

Samtidig har arven efter slaveri og slavehandel efterladt enorme spor på store dele af verdenssamfundet - også de over 200 millioner kvinder, mænd og børn af afrikansk afstamning rundt om i verden. 

Haiti: Et af verdens vigtigste lande

Hispañola (eller Hispaniola) er navnet på øen, som i dag består af Haiti og Den dominikanske republik. Slaveoprøret i Saint-Domingue (som i dag er Haiti) natten til den 23. august 1791, startede det, som skulle føre til afskaffelsen af den udstrakte slavehandel fra Afrika til Amerika.

Slaveoprøret førte til, at Haiti i 1804 kunne erklære sin uafhængighed. Haiti var det første land, som permanent forbød slaveri og slavehandel. Haitiernes dristige handlinger modslaveri og kolonialisme gav senere genlyd rundt om i verden.

En trist skæbne for Haiti

Desværre har Haiti måttet lide på grund af, de vandt revolutionen mod Frankrig. To tiår senere kom franske krigsskibe tilbage og truede et folk, som havde betalt for sin frihed med blod, og de stillede et ultimatum: Betal igen, i svimlende mængder med kolde hårde kontanter eller forbered jer på krig.

I generationer har efterkommerne fra de i slaveri betalt efterkommerne til deres tidligere slaveherrer og slavehandlere med penge, som kunne være brugt til at bygge skoler, veje, klinikker eller en levende økonomi. The Times anslår, at prisen Haiti har måttet "betale tilbage" til Frankrig for sin frihed, i løbet af 64 år, er på omkring 560 millioner dollar i dag (over 6 milliarder kroner).

Slaveriarven

Som Verdenserklæringen om Menneskerettigheder proklamerer, er alle mennesker født frie og lige. De mørkeste kapitler i menneskets historie har vist, hvad der sker, når disse rettigheder bliver nægtet og krænket - og når vigtige bidrag til alle verdens samfund og menneskelig udvikling bliver overset. Alligevel fortsætter uretfærdighederne den dag i dag.

I december 2013 vedtog FN's Generalforsamling resolution 68/237 og bestemte, at 2015 til 2024 skulle være det internationale årti for mennesker af afrikansk afstamning - med temaet «Folk af afrikansk afstamning: anerkendelse, retfærdighed og udvikling».

Årtiet bliver markeret, fordi selv om det er sket fremskridt lovgivningsmæssigt, politisk og institutionelt, så fortsætter folk af afrikansk afstamning med at lide under diskriminering, marginalisering og ekskludering. Manglen på anerkendelse er fortsat en af de største barriere, som hindrer fuld udøvelse af menneskerettigheder for mennesker af afrikansk afstamning.

FN's program om den transatlantiske slavehandel og slaveri

FN-programmet for transatlantisk slavehandel og slaveri blev etableret i 2007 med vedtagelsen af Generalforsamlingens resolution 62/122. Programmet øger bevidstheden om historien til den transatlantiske slavehandel, dens indvirkning på den moderne verden og dens arv, inklusiv racisme og fordomme.

Gennem årene har programmet etableret et globalt netværk af partnere, også fra uddannelsesinstitutioner og civilsamfund, og udviklet resourcer og initiativer for at oplyse folk om dette mørke kapitel i historien og fremme handling mod rasisme.

Resourcer

• Temaside om menneskerettigheder