Den 12. april 1961 blev sovjetiske Yuri Gagarin det første menneske i rummet, og det første menneske til at kredse om Jorden. Denne begivenhed var historisk, og åbnede døre til rumudforskning, der ville vise sig at gavne hele menneskeheden. 50 år efter Gagarins rumflyvning besluttede FN's Generalforsamling, at dagen skulle markeres internationalt hvert år. I resolution 65/271 fra 7. april 2011, hedder det, at dagen markerer "[...] begyndelsen på en ny æra for mennesker i rummet." Dagen fejrer rumteknologiens vigtige bidrag til at øge velfærden for stater og deres borgere.
Rumteknologi kan give unikke oplysninger om ethvert sted i realtid, inklusive fjerntliggende områder. Informationen kan bruges til at overvåge fremskridt hen imod at nå Verdensmålene og er derfor også vigtig i strategiske beslutningsprocesser.

Underskrivning af Rum-traktaten i 1967. Ved bordet, fra højre mod venstre: Præsident Lyndon B. Johnson i USA, Ambassadør Arthur J. Goldberg (USA's faste repræsentant ved FN), udenrigsminister Sir Patrick Dean (Storbritanniens faste repræsentant ved FN) og USSR-ambassadør i USA Anatoly F. Dobrynin. Foto: UNOOSA

Historie

Under den kolde krig konkurrerede USA og Sovjetunionen om at være den første supermagt til at udforske rummet. De ønskede at demonstrere deres egne teknologiske og økonomiske fremskridt, og konkurrencen blev senere kendt som rumkapløbet. Supermagterne arbejdede intenst på at gå foran inden for forskning, uden at vide, hvem der først skulle få gennembruddet.
Den 12. april 1961 blev sovjetiske Yuri Gagarin det første menneske i rummet, og det første til at kredse om Jorden i rumfartøjet Vostok 1. Rumflyvningen varede 108 minutter fra start til landing. Blot en måned efter den sovjetiske rumflyvning, den 5. maj, sendte USA den første amerikaner ud i rummet. To år senere, i 1963, blev sovjetiske Valentina Tereshkova sendt ud i rummet som den første kvinde i rumfartøjet Vostok 6.
På trods af at rumkapløbet var en fortsættelse af den kolde krig, var det også et vigtigt bidrag til fred, og lagde grundlaget for rumudforskning til gavn for hele menneskeheden. I dag er samarbejdet om Den Internationale Rumstation et klart billede på menneskehedens fælles udforskning af rummet.

FN og rummet

FN arbejder kontinuerligt på at udnytte de unikke fordele ved rummet til gavn for hele menneskeheden. Generalforsamlingen har anerkendt menneskehedens fælles interesse i rummet og har søgt at besvare spørgsmål om, hvordan rummet kan gavne jordens mennesker. Dette har resulteret i resolution 1348 (XIII), med titlen "Spørgsmål om fredelig brug af det ydre rum". Den 10. oktober 1967 trådte Rum-traktaten i kraft, som regulerer retslige spørgsmål om rummet. 

FN har sit eget kontor, The United Nations Office for Outer Space Affairs (UNOOSA), som er ansvarlig for at fremme internationalt samarbejde for fredelig brug af rummet. 

FN's Generalforsamling har en også en komité, der arbejder for internationalt samarbejde og fredelig brug af rummet, ved navn United Nations Committee on the Peaceful Uses of Outer Space (COPUOS).

UNOOSA sørger for, at FN følger forpligtelserne under den internationale rum-lov, og de forvalter FN's register over objekter, der bliver sendt ud i rummet. 

Lær mere

FN's kontor for rummet (UNOOSA) (Engelsk)

FN's komité for fredelig brug af rummet (COPUOS) (Engelsk)

FN's register over objekter, som bliver sendt ud i rummet (Engelsk)