Ozonlaget er et lag af gas, som beskytter jorden mod ultraviolet stråling fra solen. I slutningen af 1980-tallet var ozonlaget ved at blive helt ødelagt som følge af store udslip af gasser, der skader ozonlaget.

Udtyndingen af ozonlaget gjorde, at det internationale samfund igangsatte et fælles arbejde for at forhindre og reparere ødelæggelserne. Dette arbejde resulterede i Wien-konventionen om værn af ozonlaget. Konventionen blev en forløber til den mere kendte Montreal-protokollen..

Efter at Montreal-protokollen blev underskrevet i 1987 er udslip, som skader ozonlaget, blevet kraftigt reduceret. Montreal-protokollen er en international aftale. Alle deltagende lande forpligter sig på at reducere, og allerhelst standse brug af ozonreducerende stoffer. Protokollen er et tillæg til FN's konvention for beskyttelse af ozonlaget (1985). Montreal-protokollen har konkrete mål med tidspunkter for reduktion og standsning af hvert enkelt ozonreducerende stof. Den er udarbejdet i regi af FN's miljøprogram, UN Environment.

I 2009 blev Wien-konventionen og Montreal-protokollen de første FN-traktater, som har opnået universel ratifikation.

Ødelæggelsen af ozonlaget er standset

Forskere mener, at reduktion af ozonlaget nu er i færd med at regenerere. Montreal-protokollen bliver derfor anset for at være blandt de mest vellykkede internationale aftaler. Hvis alle lande, der har ratificeret Montreal-protokollen, fuldfører deres forpligtelser, vil ozonlaget være tilbage i normaltilstand en gang efter 2050.

Lær mere