Nigeria

Geografi

Floderne Niger og Benue er to floder, der deler Nigeria geografisk i tre dele; en nordlig, en vestlig og en østlig del. Den sydlige del af landet, langs kysten, består af lavland med tropisk klima og regnskov, mens den nordlige del består af højland med savanner. Den frugtbare jord giver gode betingelser for landbruget. Den centrale del af landet er et højt plateau af uddøde vulkaner. Her er højden omkring 1.700 meter over havets overflade.

Landet har de største olie- og gasressourcer i Afrika, og olieudvinding har efterfølgende ført til store og alvorlige miljøproblemer, især i Nigerdeltaet (hvor Nigerfloden møder Atlanterhavet) i den sydøstlige del af landet. Både vand, luft og jord er blevet forurenet. Områder, der tidligere blev brugt til landbrug, er nu ødelagt af olieudslip. I nord er Nigeria præget af hurtig skovrydning og ørkendannelse.

Historie

Området, der i dag udgør Nigeria, var beboet længe før vor tidsregning. Der er blandt andet fundet spor fra jernalderen og samfundet dannet af nok-folket. Omkring år 1000 begyndte folkegrupperne Hausa og Yoruba at udvikle bystater og andre statsdannelser længere nord og sydvest for landet. Et fællestræk fra tidligere historie til nyere tid var, at forskellige folkegrupper havde kulturel, politisk og økonomisk dominans over deres områder.

I 1400-tallet kom portugiserne til området, og senere briterne, som især udnyttede området til slavehandel over Atlanten. Handelen fortsatte i to hundrede år, indtil omkring 1860. Storbritannien gjorde krav på området ved Berlin-konferencen i 1884, og gjorde hele Nigeria til sin koloni. Indvendigt var området delt mellem flere forskellige kongeriger. Efter Anden Verdenskrig begyndte Storbritannien at likvidere sine kolonier. Nigeria blev omdannet til en føderation bestående af tre regioner, hvor de tre kulturer Hausa, Yoruba og Igbo stadig dominerede i hvert område, og Nigeria blev endelig selvstændigt i 1960.

De kulturelle og religiøse modsætninger var store, og de etniske grupper kæmpede for at blive enige om, hvordan staten skulle styres. I 1967 udbrød borgerkrig i landet, da det kristne Igbo-folk i den sydøstlige, olierige region Biafra forsøgte at etablere en selvstændig stat. I den tre år lange borgerkrig døde over en million mennesker, de fleste af dem af sult. Biafra tabte krigen og er stadig en del af Nigeria. Styrker i regionen kæmper stadig for uafhængighed. Indtil årtusindskiftet var Nigeria præget af hyppige magtskifter, oftest gennem militærkup, men fra 1999 har landet haft en sammenhængende demokratisk periode. Demokratiet er skrøbeligt, og de regionale modsætninger er stærke.

Samfund og politik

Nigeria er en føderal republik, hvor præsidenten er stats- og regeringschef og øverstkommanderende for hæren. Landet blev mere demokratisk, da militærdiktaturet faldt i 1999, men flere præsidentvalg har siden været præget af vold og valgfusk.

Korruption præger store dele af samfundet. Der er store politiske, etniske og religiøse modsætninger i landet, som har over 250 forskellige folkegrupper. Uenighederne er særligt knyttet til kontrol over ressourcer og politisk indflydelse. Forholdet mellem føderale myndigheder og de 36 delstatsguvernører er anspændt. Lokale oprør og protester forekommer ofte. Kvinder og homofile diskrimineres, og i enkelte delstater gør islamisk sharialov, at kvinder ikke har samme rettigheder som mænd.

Magthaverne må til tider benytte soldater og politi for at standse blodige sammenstød mellem kristne og muslimer. Halvdelen af befolkningen er muslimer, som bor i nord, mens den anden halvdel er kristne i syd. Hundredvis af mennesker er blevet dræbt i forskellige sammenstød de sidste par år.

Siden 2011 har terroraktioner fra den islamistiske gruppe Boko Haram været en stadig større trussel mod befolkningens sikkerhed.

Olie i Nigeria

Ud over konflikten mellem muslimer og kristne, skaber de store olierigdomme også problemer i det sydøstlige Nigeria. Nigeria er den største olieproducent i Afrika syd for Sahara og den syvende største i verden. Næsten alle oliereserverne befinder sig ved Nigerdeltaet, og der er i dette område forskellige interesser, som har ført til vold og væbnet kamp. Problemet er primært, at hovedparten af olieindtægterne tilfalder centrale, korrupte regeringer og udenlandske olieselskaber. Mange nigerianere mener, at en større del af overskuddet burde tilfalde landets befolkning.

Væbnede grupper har i de seneste år kæmpet for at løsrive Nigerdeltaet fra resten af Nigeria og bruger både bortførelse af udenlandske oliearbejdere og sabotage af faciliteter som virkemidler i deres kamp.

Der er dog ikke grund til at se al sabotage mod olieanlægget som et udtryk for politisk aktivitet. Der er også mange penge at vinde ved at tappe olie fra de internationale olieselskabers olieledninger.

Ogonifolket

En anden konflikt, der kommer i kølvandet af olien, er protesterne fra blandt andet Ogonifolket mod forureningen fra olieanlæggeme, som betyder, at deres nærmiljø ødelægges. Nigerianske myndigheder bryder sig ikke om Ogonifolkets protester og henrettede i 1995 ni ledende aktivister, herunder forfatter og miljøaktivist Ken Saro-Wiwa. Dette førte til omfattende internationale reaktioner.

Den tidligere præsident Olusegun Obasanjo slog hårdt ned på al opposition. Han fulgte kun i ringe grad op på den demokratiseringsproces, der blev sat i gang i slutningen af 1990'erne, og som gjorde, at han selv kom til magten. Nigerianske demokratiforkæmpere har gentagne gange bedt det internationale samfund om at boykotte landets olieindustri for på den måde at ramme regeringens indtægter og fremtvinge forandring. Appellen er imidlertid ikke blevet fulgt op, og blandt andre de norske selskaber Statoil og Hydro er involveret i olieproduktionen i Nigeria.

Angreb på olieplatforme og ledninger

I de seneste år er antallet af angreb på olieanlæg i Nigerdeltaget steget, og bevægelsen Befrielse af Nigerdeltaget (MEND) har været særlig aktiv. Gruppen angreb i 2005 en af Shells olieplatforme og sprængte året efter en olieledning i deltaet i stykker. Efter en periode uden aktivitet, gjorde gruppen sig igen bemærket med flere aktioner i sommeren 2008. Deltaet er nu i kaos, og olieproduktionen er reduceret med mere end en femtedel. Regeringen arbejder på en konference for alle, der har interesser i området, men eftersom guerillagrupperne ikke kommer til at deltage, er det tvivlsomt, at dette vil føre til en endelig løsning på problemerne.

I maj 2009 igangsatte regeringen en større militær offensiv i Nigerdeltaet. Målet var at sætte en stopper for angrebene på olieanlæggene i området. Flere tusinde mennesker flygtede fra deres hjem. Bevægelsen MEND svarede tilbage ved at ødelægge olieledninger. Præsidenten forsøgte således med en ny taktik og lovede amnesti til dem, der nedlagde våben i perioden fra juni til oktober 2009. Desuden løslod myndighederne Henry Okah, en af lederne af MEND fra fængslet. Til gengæld indvilgede MEND i at indgå en to måneders våbenhvile, og landets olieproduktion steg fra 1,2 til 1,7 millioner tønder om dagen. I begyndelsen af oktober havde 8.000 oprørere i Nigerdeltaet nedlagt våbnene.

Økonomi og handel

Nigeria er Afrikas største økonomi. Landet er også Afrikas største olieproducent, og råolie udgør næsten al eksport. Olien genererer store statsindtægter, men korruption, politisk ustabilitet og dårlig fordeling fører alligevel, at mange er fattige. I byerne lever mange i slumforhold. Der er også stor økonomisk ulighed mellem det fattige, muslimsk-dominerede nord og det mere velstående kristen-dominerede syd.

Utilfredshed med økonomien er en drivkraft for konflikterne i landet. Halvdelen af Nigerias befolkning lever i fattigdom, og ifølge Verdensbanken har landet flere mennesker i ekstrem fattigdom end noget andet land i verden.

De fleste folk er afhængig af traditionelt landbrug, småskalahandel og enkel industri for at overleve. Landet er frugtbart, og andre eksportprodukter som bomuld, gummi og trævarer bidrager også til økonomien. India, USA, EU og Kina er i dag Nigerias største handelspartnere.