Demokrati
Det findes forskellige definitioner og opfattelser af, hvad et demokrati er. Historisk har meget af diskussionen drejet sig om, hvilke grupper i samfundet, som skal være med til at bestemme - for eksempel hvem der skal have stemmeret.
Er demokrati mere end blot at flertallet bestemmer? Hvad har medborgerskab med demokrati at gøre? Og hvilken rolle spiller befolkningens rettigheder for deres muligheder for magt og påvirkning i et demokrati?
Denne artikel svarer på, hvad demokrati og medborgerskab er, diskuterer forholdet mellem demokrati og menneskerettigheder og beskriver, hvordan FN arbejder med demokratiudvikling.
Hvad er demokrati?
Demokrati har fire dimensioner:
1) en styreform med folkestyre
2) menneskerettigheder og en uafhængig domstol
3) borgernes aktive deltagelse
4) demokrati som et fælles værdigrundlag for befolkningen
Jo flere af de fire dimensioner et land opfylder, desto mere demokratisk kan landet siges at være. Demokrati er lige så meget en proces, som det er et mål. Det er derfor ikke noget en stat kan blive helt færdig med, men en proces der kører kontinuerligt.
1) Demokrati som styreform med folkestyre
Folkestyre handler om, at et lands befolkning skal have stor indflydelse på styringen af landet. Demokrati adskiller sig fra andre styreformer, hvor der kun er én person eller en lille gruppe personer, som styrer, uden befolkningen har mulighed for at påvirke, hvem disse personer er, eller hvad de skal bestemme.
Der er forskellige måder en befolkning kan være med til at styre et land på. Normalt indebærer det, at befolkningen vælger repræsentanter, som styrer landet på vegne af dem. Dette kaldes indirekte eller repræsentativt demokrati. En vigtig del af et demokrati er, at befolkningen kan stemme på og udskifte sine ledere gennem frie og retfærdige valg. Personerne, som bliver valgt som politiske ledere, kaldes politikere. Politikerne repræsenterer som regel et politisk parti.
Nogle politiske spørgsmål kan afgøres direkte gennem en folkeafstemning. Dette kaldes direkte demokrati og bruges primært i tilfælde, hvor det er muligt at svare ja eller nej på et specifikt spørgsmål, som f.eks. ja eller nej til medlemskab af EU. I en direkte folkeafstemning får folket mulighed for at stemme om et bestemt emne uden at stemme for valgte repræsentanter eller politiske partier.
2) Menneskerettigheder og en uafhængig domstol
Demokrati handler om, at befolkningen i et land har stor indflydelse på styringen af landets politik. Demokrati betyder også, at staten på samme tid sikrer, at de grundlæggende menneskerettigheder beskyttes. Dette gøres blandt andet ved, at landet er en såkaldt retsstat med en uafhængig domstol, der kan sikre, at regeringen ikke krænker folks rettigheder.
Demokratisk regeringsførelse er kendetegnet ved fordelingen af statsmagten mellem et lovgivende, et udøvende og et dømmende organ, dvs. et parlament, en regering og en domstol.
En mangelfuld måde at definere demokrati på er at definere det som en majoritetsregering, det vil sige et land er demokratisk, så længe majoriteten af befolkningen beslutter, uanset hvilke regler der er. Problemet med en sådan definition er for eksempel, hvis flertallet i et samfund beslutter, at resten af befolkningen skal miste deres demokratiske rettigheder, såsom stemmeretten. Selvom det er flertallets vilje, bør landet ikke kaldes demokratisk, hvis dele af folket ikke længere har de samme muligheder for at deltage i den nationale regering.
I et velfungerende demokrati oprettes og vedtages politikken på baggrund af offentlig diskussion og debat i et samfund med fri presse, en uafhængig domstol og et aktivt civilsamfund. En definition af demokrati, der inkluderer respekt for menneskerettighederne, kaldes ofte et liberalt demokrati.
3) Borgernes aktive deltagelse
Et land bliver mere demokratisk, hvis befolkningen er aktive deltagere i den politiske styring af landet. Der er mange måder at være en aktiv deltager på. Det kan dreje sig om at følge politiske diskussioner og debatter, afstemninger ved valg eller være medlem af organisationer og politiske partier. Politisk aktive borgere kan også deltage i politiske debatter og markeringer eller deltage i at organisere dem.
For at et demokrati skal have demokratisk valgte repræsentanter, er det en betingelse, at der er borgere, der er villige til at stille op til valg og tiltræde et sådant politisk embede, hvad enten det er i organisationer eller i partier.
Politisk deltagelse er knyttet til det, der kaldes statsborgerskab, som både handler om mulighederne for deltagelse i demokrati og om borgernes ansvar og faktiske deltagelse i demokrati, det vil sige, at et samfund har aktive borgere (læs mere om, hvad statsborgerskabet er længere nede).
Organisatorisk frihed er en menneskerettighed, der muliggør politisk deltagelse ved at give borgerne mulighed for at organisere sig i politiske partier og organisationer. Organisationsfrihed giver også arbejdstagerne ret til at organisere sig i fagforeninger, hvilket bidrager til at gøre arbejdslivet mere demokratisk. Fagforeningerne er afhængige af medarbejdermedlemskab og aktiv deltagelse.
Når fagforeninger snakker sammen med både myndighederne og arbejdsgivernes organisationer, om hvilke regler, som skal gælde for arbejdslivet, kaldes dette en trepartsaftale. Danmark er kendt for at have et velorganiseret arbejdsliv, og trepartssamarbejdet er en del af et fælles værdigrundlag i det danske demokrati.
4) Demokrati som et fælles fundament for værdier
For at et demokrati skal fungere godt, skal det støttes af folket og demokratiske principper skal følges. En sådan støtte hviler på det faktum, at befolkningen overordnet set har demokrati som et fælles fundament for værdier.
Et eksempel på et demokratisk værdigrundlag er synspunktet om, at demokratisk valgte ledere grundlæggende er legitime ledere, selvom de muligvis kommer fra partier, som man er uenige med.
Det engelske tidsskrift The Economist laver en måling kaldet Democracy Index, hvor forskellige landes grad af demokrati måles. Undersøgelsen vurderer både valgprocesser, regeringsfunktionalitet, befolkningsrettigheder, politisk deltagelse og politisk kultur. Politisk kultur i et demokrati handler blandt andet om demokrati som et fælles fundament for værdier.
At sikre politisk repræsentation for forskellige grupper i samfundet er også en vigtig demokratisk værdi. Tanken er, at de valgte embedsmænd skal afspejle befolkningen på en god måde.
Repræsentation af forskellige grupper i demokrati
Et samfund består ikke kun af individer, det består også af forskellige typer grupper med forskellige interesser og med forskellige muligheder for magt og indflydelse. Sådanne grupper kan for eksempel være baseret på køn, religion, etnicitet eller geografisk tilknytning.
Hvilke grupper, der skal have særlige rettigheder - og hvilke rettigheder de skal være - er politiske spørgsmål. Før 1915 var en persons valg- og stemmeret ensbetydende med, at vedkommende var mand, over 30 år samt havde en vis indkomst og fast ejendom. Det vil sige, at hovedparten af befolkningen - 85 % - ikke havde valgret. Man talte om "De syv f'er", der var udelukket fra at stemme, opstille til valg og dermed få politisk medborgerskab: fruentimmere, folkehold, fattiglemmer, fjolser, forbrydere, fallenter og fremmede. I dag betragtes dette som ikke-demokratisk og en krænkelse af menneskerettighederne.
Repræsentation af kvinder i valgte parlamenter
Ligestilling er vigtig for både demokrati og menneskerettigheder. Kvinder blev indtil 1915 udelukket fra de valgte parlamenter i Danmark, hvilket i dag betragtes som diskriminerende og udemokratisk.
Valgret i Grundloven af 1915 var et opgør med den privilegerede valgret – og et gennembrud for den lige og almindelige valgret. For at opnå valgret skulle man være fyldt 25 år, have indfødsret og fast bopæl i landet. Foruden, at kvinder nu blev regnet som medborgere, var det nye også, at tjenestefolk uden egen husstand ikke længere blev betragtet som en umyndige. Husstandsoverhovedet repræsenterede med andre ord ikke længere hele husstanden, og valgretten var dermed blevet individualiseret.
Danmark er i dag blandt de lande i verden med den største grad af ligestilling. Ikke desto mindre er der stadig flest mænd i Folketinget – og generelt er kvinders løn på arbejdsmarkedet lavere end mændenes.
Styrkelse af ligestilling er et spørgsmål, der vedrører alle verdens lande. FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325 opfordrer alle FN’s medlemslande til at øge repræsentationen af kvinder i beslutningsprocesser på alle niveauer i samfundet.
FN’s Verdensmål 5.5 lyder: "Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer i beslutningsprocesser inden for politik, økonomi og det offentlige liv."
Læs mere om kvinder og ligestilling her
Hvad er medborgerskab?
Medborgerskab har to dimensioner:
- integration og lige rettigheder for alle borgere
- borgernes aktive deltagelse i samfundet
Medborgerskab handler om at behandle alle i befolkningen som lige medlemmer af samfundet. Med andre ord kan man som borger opfylde de samme rettigheder som de andre borgere, for eksempel ved at have lige adgang til velfærdstjenester eller mulighed for at stemme ved politiske valg.
Udtrykket medborger bruges også om borgernes pligter og deres aktive deltagelse i det politiske og civile liv i samfundet. Et levende og levedygtigt demokrati kræver både lige rettigheder - det vil sige muligheden for aktivt medborgerskab - og at borgerne faktisk drager fordel af denne mulighed og er aktive borgere.
En person kan kaldes en global borger, hvis han eller hun føler sig ansvarlig for det globale samfund og er opmærksom på, at vores lokale handlinger påvirker verden som helhed.
Demokrati er en grundlæggende byggesten for fred, bæredygtig udvikling og menneskerettigheder.
Antonio Guterres, FN's generalsekretær, fra en udtalelse på den internationale dag for demokrati, 15. september 2019.
Sammenhængen mellem menneskerettigheder og demokrati
Siden FN’s menneskerettighedsråd blev etableret i 2006 har det vedtaget en række resolutioner, som lægger vægt på det gensidige forstærkende forhold mellem demokrati og menneskerettigheder. Mangel på demokrati, svage institutioner og dårlig politisk styring er blandt hovedårsagerne til, at der bliver begået brud på menneskerettigheder.
I 2002 erklærede FN’s menneskerettighedskommission (forløberen for FN’s Menneskerettighedsråd) følgende punkter som essentielle elementer i et demokrati:
- Respekt for menneskerettighederne, specielt organisationsfrihed og ytringsfrihed
- At magt og magtudøvelse sker i tråd med landets love
- At frie og retfærdige valg gennemføres regelmæssigt
- Et flerpartisystem med et mangfoldigt civilsamfund
- Magtfordeling – og adskillelse mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt
- Et uafhængigt retsvæsen
- Et åbent, gennemsigtigt og ansvarliggjort statsapparat
- Mangfoldige, frie og uafhængige medier
Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, som FN vedtog i 1948, hævder, at "folkets vilje skal være grundlaget for autoriteten til enhver regering." Dette princip for demokrati blev styrket yderligere i FN’s konvention om politiske og civile rettigheder fra 1966, som forpligter medlemslandene til at sikre borgernes ytringsfrihed, organisationsfrihed, ret til politisk deltagelse og ret til at stemme og opstille til valg. Denne konvention er bindende for de 172 landene, som har ratificeret konventionen, hvilket vil sige næsten 90% af alle FN’s medlemslande.
FN’s kvindekonvention, som er ratificeret af 189 lande, kræver at medlemsstaterne sikrer kvinder samme ret som mænd til at stemme ved valg, til at blive valgt og til at deltage i det offentlige og politiske liv, inkluderet som beslutningstagere, både nationalt og internationalt.
Demokrati er en grundlæggende byggesten for fred, bæredygtig udvikling og menneskerettigheder.
FN og demokrati
Da FN blev grundlagt i 1945 blev ordet demokrati ikke inkluderet i FN-pagten. Alligevel har princippet om folkestyre været med FN fra begyndelsen. FN’s generalforsamling har siden 2005 erklæret, at "demokrati er en universel værdi, som baseres på befolkningens frit udtrykte vilje."
FN har, mere end nogen anden international organisation, gjort meget for at støtte og styrke demokratiet rundt om i verden. FN har bistået med at facilitere frie og retfærdige valg, givet støtte til civilsamfund og demokratiske institutioner verden over og bidraget til udformning af staters grundlove. FN har også været en vigtig part i afkolonisering, hvor en række lande har krævet retten til frigørelse og selvbestemmelse.
Demokrati er med andre ord et af FN’s centrale værdier, selv om verdensorganisationen ikke fremmer en bestemt styringsform, som alle lande skal følge. FN’s arbejde med demokrati er tæt knyttet til FN’s arbejde for fred og bæredygtig udvikling, og FN anser demokrati for at være en god måde at virkeliggøre menneskerettighederne på.
Hvordan arbejder FN med demokratiudvikling?
FN arbejder med demokrati på mange forskellige måder - for eksempel gennem UN Women, FN’s udviklingsfond (UNDP), FN’s demokratifond (UNDEF), FN’s fredsbevarende operationer og FN’s højkommissær for menneskerettigheder.
FN bidrager til demokrati ved at hjælpe nationalforsamlinger med at udvikle gode systemer for magtfordeling og ansvarliggøren af beslutningstagere. De hjælper med at styrke uafhængige og nationale domstole og menneskerettighedsinstitutioner. De hjælper med at sikre ytrings- og pressefrihed gennem udvikling af love og styrkelse af mediernes kapacitet. De hjælper stater med at udvikle love, der varetager organisationsfriheden. De styrker staters evne til at gennemføre frie og retfærdige valg. De promoverer kvinders deltagelse i den politiske og offentlige styringen af samfundet.
FN’s arbejde med demokrati er blevet mere direkte og omfattende efter Den Kolde Krigs slutning. Siden 1991 har FN bidraget til at gennemføre nationale valg i mere end hundrede lande. FN’s støtte til gennemførsel af frie og retfærdige valg i et land er ofte en del af FN’s fredsbevarende operationer.
Kilder
Bøger:
- Kjersti Maria Rongen Breivega og Toril Eskeland Rangnes (red.) «Demokratisk danning i skolen: Tverrfaglige empiriske studier» (2019)
- Janicke Heldal Stray «Demokrati på timeplanen» (2011)
Internetsider:
UN.org, Sametinget.no, Stortinget.no, Store Norske Leksikon, Jusleksikon.no, ft.dk, danmarkshistorien.dk