UNRWA blev oprettet i 1949. Organisationen blev oprettet for at tage vare på palæstinensere, der måtte flygte som følge af krigen, som brød ud ved staten Israels oprettelse i 1948.
Hvad laver UNRWA?
UNRWA’s hovedopgave er at hjælpe palæstinensiske flygtninge med helsetjenester, skolegang, sociale tjenester og humanitær hjælp. Organisationen opererer først og fremmest inde i palæstinensiske flygtningelejre, men har også kontorer i byer, hvor der opholder sig mange palæstinensiske flygtninge.
UNRWA har over 30 000 ansatte, og har hovedkontor i Gaza og i Jordans hovedstad Amman.
Hvem skal UNRWA hjælpe?
UNRWA’s mandat er at hjælpe palæstinensere, som er flygtet under krigene i 1948-49 og 1967. Endvidere har efterkommerne til disse flygtninge også krav på beskyttelse fra UNRWA. Til sammen udgør dette i dag cirka 5 millioner palæstinensere.
Det er kun de flygtninge, der opholder sig i de områder, som UNRWA arbejder i, som har krav på UNRWA’s beskyttelse. Det er områderne: Palæstina (Vestbredden, Gaza og Øst-Jerusalem), Libanon, Jordan og Syrien.
UNRWA skulle egentlig have været en midlertidig organisation, eftersom verdenssamfundet havde håbet på, at der kunne findes en hurtig løsning på det palæstinensiske flygtningeproblem. En sådan løsning er imidlertid ikke fundet. Derfor forlænges UNRWA’s mandat jævnligt.
Læs mere om konflikten mellem Israel og Palæstina her
Gælder flygtningekonventionen for palæstinensiske flygtninge?
Palæstinensiske flygtninge som flygtede under krigene i 1948-49 og 1967, og deres efterkommere, har en speciel stilling i international flygtningeret. I flygtningekonventionen står der, at personer, som får hjælp og beskyttelse fra andre FN-organer end UNHCR, ikke omfattes af flygtningekonventionen. De palæstinensiske flygtninge og deres efterkommere får allerede beskyttelse af UNRWA. Derfor gælder flygtninge-konventionen ikke for dem.
Undtagelsen fra flygtningekonventionen gælder imidlertid kun for palæstinensere, som flygtede fra krigene i 1948-49 og 1967, og som allerede får beskyttelse af UNRWA.
Palæstinensiske flygtninge, som ikke bliver beskyttet av UNRWA, for eksempel fordi de befinder sig uden for områderne UNRWA har ansvar for, har automatisk de samme rettigheder som andre flygtninge gennem flygtningekonventionen. Hvis en palæstinenser flygter fra Gaza til Norge i dag, har han/hun krav på at få sin asylansøgning behandlet i overensstemmelse med flygtningekonventionen – ligesom alle andre.
Hvordan finansieres UNRWA?
Antallet af registrerede palæstinensiske flygtninge vokser, og eftersom konflikten stadig er i gang, bliver flygtningene fortsat fattigere og mere trængende. Derfor vokser efterspørgslen efter UNRWA’s tjenester, og organisationen arbejder hårdt for at få tilstrækkelige midler til sit arbejde.
Finansieringen kommer næsten udelukkende fra frivillige bidrag fra FN’s medlemslande. Norge, USA, EU, Storbritannien, Saudi-Arabien, Tyskland, Sverige, Japan, Kuwait og Schweiz er blandt de lande som bidrager mest.
I august 2018 annoncerede USA, som gennem tiden har vært organisationens decideret største bidragsyder, at de ville standse deres udbetalinger til UNRWA. Det var først i foråret 2021, at USA genoptog støtten til organisationen.
UNRWA opfordrer alle medlemslande til at øge finansieringen. Norge arbejder for en mere ligelig byrdefordeling blandt giverlandene og for at udvide gruppen af giverlande.
En klasse på en drengeskole drevet at UNRWA får engelskundervisning. Foto: UN Photo/Shareef Sarhan
En af aktiviteterne til UNRWA er at drive skoler for palæstinensiske flygtningebørn. Billedet viser første skoledag på en UNRWA-drevet drengeskole på Gazastriben. Foto: UN Photo/Shareef Sarhan
Læs mere: