Generalsekretæren
FN’s generalsekretær bliver udnævnt af FN’s Generalforsamling på FN’s Sikkerhedsråds anbefaling. Generalsekretæren vælges for en femårsperiode, og kan genvælges én gang.
Nordmanden Trygve Lie var FN’s første generalsekretær. Han kaldte stillingen som FN’s øverste chef for verdens sværeste job. Efter ham er otte andre blevet sat på prøve i det «umulige» job. Jobbet som generalsekretær går på omgang mellem verdensregionerne. Der er ingen nedskrevet regel om dette, men det har været praktiseret de sidste 25 år. For eksempel blev burmesiske U Thant efterfulgt af hollandske Kurt Waldheim, som blev afløst af latinamerikaneren Javier Perez de Cuellar. Siden 2017 har António Guterres siddet på posten.
Fredsmægling og præventivt diplomati er en af generalsekretærens vigtigste opgaver. Med præventivt diplomati menes der alt det, generalsekretæren gør for at forhindre at konflikter og stridigheder opstår, udvikler sig eller spreder sig. Nogle gange vil resultatet af generalsekretærens mægling eller lobbyarbejde være at problemer løses, inden det bliver nødvendigt at sende dem til diskussion i Generalforsamlingen eller i Sikkerhedsrådet. Af og til kan generalsekretærens mægling nemlig forhindre, at et problem udvikler sig til en åben konflikt, og det er også sommetider muligt for generalsekretæren eller en af hans særligt udsendte at bringe parterne sammen efter en konflikt opstår.
Generalsekretæren har en særlig vigtig rolle i gennemføringen af FN’s fredsoperationer. Dette skyldes, at det er generalsekretæren som sammen med FN-sekretariatet organiserer mange af fredsoperationerne i felten, og som beder medlemslande om at bidrage med militært og civilt personale efter Sikkerhedsrådets beslutning om at igangsætte operationerne. Generalsekretæren skal også gøre Sikkerhedsrådet opmærksom på enhver konflikt, som han føler kan true freden, og han har også myndighed til at foreslå sager til diskussion i Generalforsamlingen eller i et hvilket som helst andet FN-organ.
Sekretariatet
Sekretariatet er FN’s administration, og hver dag arbejder omkring 6500 mennesker i New York på at holde FN-hjulene i gang. Sekretariatet ledes af FN’s generalsekretær. Sekretariatet betjener og administrerer alle de centrale FN-organer, som for eksempel FN’s Generalforsamling og FN’s økonomiske og sociale råd. Ud over en administration i New York, har FN’s sekretariat stor aktivitet i centrale FN-byer som Genève, Wien og Nairobi, samt flere andre byer og lande. Der er tilsammen ca. 41 000 ansatte i FN’s sekretariat. Medarbejderne kommer fra omtrent 189 forskellige nationer. I modsætning til diplomater som repræsenterer et bestemt land, arbejder sekretariatets ansatte for alle FN’s medlemslande. Det betyder, at de ansatte ikke tager imod ordrer fra deres egne regeringer men fra generalsekretæren, som er FN’s øverste leder.
Sekretariatet tilrettelægger møder i FN, laver analyser og rapporter, og bistår delegationer fra andre lande, så de bedst muligt kan deltage i forhandlingerne. Sekretariatet indkalder også eksperter som kan belyse forskellige temaer, når de behandles, samt oversætte debatter og vigtige dokumenter til FN’s seks hovedsprog. Udover generel administration, er FN-sekretariatet inddelt i afdelinger, som ledes af vicegeneralsekretærer. Fagområderne til afdelingerne er meget varierede. De skal administrere fredsoperationer, overvåge økonomiske og sociale trends i verden og forberede studier på for eksempel menneskerettigheder og udvikling. Derudover skal sekretariatet informere medierne om FN’s globale arbejdsindsats.
