Formynderskabsrådet
FN's Formynderskabsråd blev oprettet for at sikre, at områder som var kontrolleret af andre lande fik retten til at bestemme over sig selv tilbage. Da FN blev oprettet i 1945, levede over en tredjedel af verdens befolkning i kolonier. 11 koloniområder i Afrika og Stillehavsområdet som var styret af andre lande, blev defineret af FN som formynderområder. Disse områder fik speciel opmærksomhed fra FN. I FN-pagten blev der defineret et system for, hvordan disse områder skulle hjælpes frem til selvstyre og uafhængighed over tid. FN-pagten vedtog også oprettelsen af Formynderskabsrådet, et råd som skulle overvåge løsrivelsen, samt diskutere og rådgive omkring den politiske, økonomiske og sociale udvikling i de forskellige områder. Sikkerhedsrådets fem vetomagter (USA, Frankrig, Rusland, Kina og England) fik mandat til at sidde i Formynderskabsrådet, der mødtes til årlige sessioner.
Cirka 40 år efter oprettelsen af Formynderskabsrådet var mere end 80 tidligere kolonier blevet selvstændige. I 1994 afsluttede Sikkerhedsrådet formynderskabsaftalen for det sidste af de oprindelige formynderområder, nemlig Stillehavsøerne Palau, som indtil da var administreret af USA. Dermed var Formynderskabsrådets oprindelige opgave fuldført, og rådet ændrede sine møderegler, således at de i fremtiden kun mødtes efter behov. Formynderskabsrådets arbejde var på mange måder afslutningen på kolonialismen.
I dag mangler man endnu at beslutte hvorvidt Formynderskabsrådet skal nedlægges eller tildeles nye opgaver.
Et forslag er at tildele Formynderskabsrådet en ny funktion med fokus på globale almindinger, såsom hav, havbund og verdensrummet. Det er også foreslået, Formynderskabsrådet kan omformes til et forum for minoriteter og oprindelige folk.