Danmarks plads i Sikkerhedsrådet 2025 og 2026

Danmarks plads i Sikkerhedsrådet 2025 og 2026

FN's Sikkerhedsråd er det mest magtfulde organ i FN. Det består af 15 medlemslande og har hovedansvaret for FN's arbejde med at bevare fred og sikkerhed i verden. Der er 5 faste medlemslande, de sejrende parter fra 2. Verdenskrig, Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA – mens de 10 øvrige pladser går på skift mellem FN’s øvrige medlemslande. Som regel vælges fem lande fra Asien og Afrika, to fra Latinamerika og Caribien, to fra ’Vesteuropa og andre’ (Australia, Canada og New Zealand) og et fra Østeuropa. Hvert år udskiftes fem af de ikke-faste medlemslande, og disse vælges af FN’s generalforsamling for en 2-årig periode. For at blive valgt skal et land have 2/3 af de afgivne stemmer i FN’s Generalforsamling, dvs. mindst 129 stemmer, hvis alle 193 medlemslandene stemmer.

Det er en af disse pladser, som Danmark har fået i perioden 2025-2026. Danmark sad senest i Sikkerhedsrådet i perioden 2005-06. Her undgik vi et kampvalg, hvilket i høj grad skyldtes, at Danmark drog fordel af det mangeårige støtte til FN’s arbejde – herunder deltagelse i flere fredsbevarende aktiviteter rundt om i verden. Siden da har Danmarks bidrag og deltagelse i det fredsbevarende arbejde dog været stærkt dalende, så at Danmark fik pladsen i 2025-2026 var ikke en selvfølge.

Danmark har tidligere været i Sikkerhedsrådet i perioderne 1953-1954, 1967-1968, 1985-1986 og 2005-2006.

Hvad er Sikkerhedsrådet?

FN’s sikkerhedsråd har hovedansvaret for FN’s arbejde med at bevare fred og sikkerhed.

Når der opstår en trussel mod international fred, er det Sikkerhedsrådets opgave, at forhindre der udbryder væbnet konflikt. Det står i FN-pagten, som er FN’s grunddokument. Vanligvis samler Sikkerhedsrådet parterne for at forsøge at løse konflikten gennem forhandlinger. Hvis dette ikke lykkes, kan Sikkerhedsrådet vedtage, at FN skal gribe ind konflikten – enten ved sanktioner eller ved brug af militær magt.

Når der opstår en konflikt, forsøger Sikkerhedsrådet altid at løse den ved hjælp af fredelige midler. Dette er eksempler på, hvad Sikkerhedsrådet kan gøre:

• Indkalde parterne til forhandlinger

• Udnævne specialudsendinge som mægler mellem parter

• Placere fredsbevarende styrker i konfliktområdet

Hvis dette ikke virker, kan Sikkerhedsrådet gribe ind i konflikten ved at indføre sanktioner eller bruge militær magt. Sikkerhedsrådet er det eneste organ i verden, som har denne mulighed.

Denne lille animationsvideo (norsk) giver en indføring i opbygningen og arbejdsområderne til FN’s sikkerhedsråd. Endvidere peger den på de udfordringer, som Sikkerhedsrådet, FN og det internationale samfund har i håndteringen af forskellige konflikter:

Hvad betyder det at have en plads i Sikkerhedsrådet?

Som medlem i Sikkerhedsrådet vil Danmark være med, når vigtige beslutninger tages. Sikkerhedsrådet er det vigtigste organ i verden, hvad angår fred og sikkerhed – og Danmark vil være én blandt kun 15 stemmer i rådet i en 2-årige periode. Danmark vil blive lyttet til og taget alvorligt – og det er derfor en kæmpe chance for international indflydelse.

Der har løbende været en kritik af FN’s Sikkerhedsråd – både i forhold til organisering med de 5 faste medlemmer, men især også disses interne rivalisering og vetoret. Vetoretten betyder, at hvis bare ét af de faste medlemslande stemmer i mod et forslag, så kan det ikke vedtages. Dette har ofte hindret Sikkerhedsrådet i at vedtage resolutioner. Ofte drejer uenighederne sig om dilemmaet mellem, at FN og Sikkerhedsrådet ikke må blande sig i et lands interne forhold, men samtidig er essensen af FN’s virke, at medlemslandene skal overholde menneskerettigheder, hvilket ofte ikke er tilfældet, når der er krig og konflikt. Om end Sikkerhedsrådet nogle gange har været lammet grundet vetoretten, så spiller det alligevel en meget vigtig rolle – og er en vigtig arena for små og mellemstore lande, der ønsker at præge den globale udvikling. Det kan f.eks. være at arbejde for beskyttelse af civile og forhandling i konkrete konflikter samt at inddrage eksperter og andre grene af FN-systemet, inden der tages beslutninger.

Medlemslandene i rådet, herunder Danmark, kan ikke gennemtvinge egne interesser, men kan skabe resultater gennem dialog og samarbejde. På trods af at de fem faste medlemmers vetoret ofte har sat en kæp i hjulet for vigtige beslutninger, så har bredt samarbejde mellem de øvrige 10 lande rykket grænser, og vigtige kompromisser blevet indgået – f.eks. i Syrien, hvor det desværre ikke er lykkes at skabe fred, men i det mindste at sikre fri adgang for humanitær nødhjælp til civilbefolkningen.

De 10 ikke-faste medlemslande kan også være uenige på mange områder, men har det til fælles, at de ønsker: at reducere de faste medlemmers dominans, at gøre rådets beslutningsprocesser mere transparente og inklusive, at øge respekten for folkeretten. Da landene kun sidder i en 2-årig periode ad gangen, er det ofte, at de valgte medlemslande aftaler at videreføre hinandens internationale mærkesager – som eksempelvis ’Klima og Sikkerhed’, der er en stafet-mærkesag fra Sverige i 2019, overleveret til Tyskland i følgende periode – og videre til Norge i 2021.

Ansvaret for tilrettelæggelse af Sikkerhedsrådets dagsorden går på skift mellem de lande, der sidder der. Det kaldes for Formandskabet og dette skifter hver måned, hvilket betyder, at hvert land får deres tur 1-2 gange i deres 2-årige periode. Her har de mulighed for at sætte fokus på særlige temaer eller konflikter – og kan på den måde være med til at skabe fælles forståelse og måske lige frem fælles beslutninger og resultater.

Se Udenrigsministeriets video om Sikkerhedsrådet her:

Hvad vil Danmark?

Danmark vil arbejde for en dagsorden, der omhandler de førnævnte 4 prioriteter: Folkeretten, tilpasning af Sikkerhedsrådets krisehåndtering, klimaforandringer i forhold til fred og sikkerhed og kvinders rolle inden for forebyggelse og håndtering af konflikter.

Danmark vil have ganske gode muligheder for et samarbejde med stormagterne omkring de store internationale sikkerhedspolitiske udfordringer, hvilket små lande normalt ikke har. Samtidig kan Danmark styrke samarbejdet med de andre ni valgte medlemmer af Sikkerhedsrådet, da det langt fra er utænkeligt, at fælles initiativer vil kunne fremme konstruktive løsninger. Norge havde som medlem af Sikkerhedsrådet fra 2021-22 gode erfaringer med dette. I den forbindelse vil der således være mulighed for at fremme det mere ligeværdige samarbejde med det globale syd, som Danmarks udenrigspolitiske strategi fra 2023 udstikker. Støtte til relevante regionale organisationer, som f.eks. Den Afrikanske Union (AU), er i den
sammenhæng vigtig. Et tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande skal fortsættes.

Medlemskabet vil ikke bare give mulighed for at fremme større gennemsigtighed i Sikkerhedsrådets arbejde, men også for aktivt at støtte op om reform af Sikkerhedsrådets sammensætning, således at den bedre reflekterer nutidens verden, snarere end verden af 1945. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har allerede talt om at sikre det afrikanske kontinent permanent plads i Sikkerhedsrådet. Samtidig skal der bakkes aktivt op om initiativer, der kan gennemføres uden ændringer i FN-pagten. Et eksempel herpå er den nyligt indførte regel om, at de fem permanente medlemmer efterfølgende i Generalforsamlingen skal redegøre for deres brug af vetoretten.

Endvidere mener FN-forbundet, at pladsen i Sikkerhedsrådet giver mulighed for betydelig indflydelse på mange områder.

FN’s konfliktforebyggende arbejde

Danmark skal arbejde for en styrkelse af FN’s forebyggende arbejde, ikke blot i forhandlinger i Sikkerhedsrådet, men også konkret i form af at tilbyde yderligere diplomatisk og anden ekspertise i relevante potentielle eller aktuelle konfliktområder. Det er svært at forudsige, hvilke konkrete områder, der vil blive tale om, og politi ske afvejninger vil naturligvis spille ind. Specifikt kunne Danmark, f.eks., overveje at tage spørgsmålet om strategisk sikkerhed i Arktis op i Sikkerhedsrådet, i lyset af klimaforandringerne og den globale opvarmning, som formentlig i løbet af de næste årtier vil gøre en stor del af de arktiske farvande sejlbare.

Fortsat fokus på det fredsbevarende arbejde

Det bør sikres, at Danmark, som det var tilfældet tidligere, påtager sig et fornyet internationalt ansvar ved at tilbyde både soldater, politi og civile eksperter til eksisterende og mulige fremtidige fredsbevarende operationer i regi af FN.

Fredsopbygningskommissionen

På samme måde bør Danmark blive en end nu stærkere spiller i FN’s Fredsopbygningskommission, som vi var med til at tage initiativ til sidste gang, vi var i Sikkerhedsrådet (2005-06) og i øjeblikket er medlem af. Målet med kommissionen er at bringe Sikkerheds rådet til også proaktivt at beskæftige sig med
at skabe stabile forhold efter en konflikt og sikre fundamentet for den langsigtede udvikling. Ikke mindst med baggrund i aktuelle erfaringer fra Gaza-krigen vil det være en nødvendig opgave at fremme beskyttelse af civilbefolkningen i konfliktzoner med udgangspunkt i princippet om Responsibility to Protect (R2P). Erfaringen har også vist betydningen af at bygge bro mellem humanitær nødhjælp, udviklingsbistand og fredsopbygning efter en konflikt.

Stadig det vigtigste organ i kampen for fred og sikkerhed

Medens det nok er for tidligt at forudsige med sikkerhed, hvilken indflydelse resultatet af de amerikanske føderale valg i november 2024 vil have på Sikkerhedsrådets arbejde, er der næppe tvivl om, at der fra USA's side vil være mindre fokus på det multilaterale samarbejde, ligesom det er forventeligt, at USA vil trække sig fra en række FN-relaterede områder. Devisen om 'America First' vil formentlig dominere.
Uden et stærkt FN vil det være svært for et lille land som Danmark at gøre sig gældende, og der vil være stor risiko for, at princippet om ’magt er ret’ vil vinde over et regelbaseret internationalt samfund. FN’s Sikkerhedsråd fungerer ikke perfekt, men det er stadig det vigtigste internationale organ i kampen for fred og sikkerhed, og Danmark vil under sit medlemskab have mulighed for betydelig indflydelse på mange områder.

Kilder:

FN-forbundets pjece - Danmark i FN’s Sikkerhedsråd - hvad kan og skal vi opnå? https://fnforbundet.dk/for-sko...

Ritzau - https://via.ritzau.dk/presseme...

DIIS - https://www.diis.dk/publikatio...

Altinget - https://www.altinget.dk/artike...

https://www.altinget.dk/udvikl...

Jørgen Estrups tale til FN-forbundet Landsmøde 2020 - https://fnforbundet.dk/media/1...