Verdensdagen for modstandsdygtig turisme, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling gennem resolution A/RES/77/269, har til formål at understrege behovet for at fremme en robust turismeudvikling, der kan modstå kriser og katastrofer og som tager hensyn til turistindustriens sårbarhed for nødsituationer. 

Dagen er også en opfordring til handling fra medlemslandene til at udvikle nationale strategier for rehabilitering efter kriser - også gennem privat-offentlig samarbejde og diversificering af aktiviteter og produkter.

Bæredygtig turisme 

For land i det globale syd, små østater og lav- og mellemindtægtslande, er turisme en vigtig kilde til indtægt, skat og beskæftigelse. Fordi turisme forbinder mennesker med naturen har såkaldt bæredygtig turisme en unik evne til at opmuntre til ansvar for og bevaring af miljøet. 

Bæredygtig turisme, inklusiv økoturisme, er en tværgående aktivitet, som kan bidrager til opnåelsen af verdensmålene ved at fremme økonomisk vækst, mindske fattigdom og skabe fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle.

Bæredygtig turisme er vigtig for:

  • at fremme mere bæredygtig forbrugs- og produktionsmønstre
  • at fremme bæredygtig brug af havet og marine ressourcer
  • at fremme lokal kultur
  • at forbedre livskvalitet
  • økonomisk styrkelse af kvinder, unge mennesker, urfolk og lokalsamfund
  • at fremme lokaludvikling og bedre levevilkår for lokalbefolkningen, inklusiv småbrugsbønder

Bæredygtig og modstandsdygtig turisme kan bruges som et værktøj til at fremme vedvarende økonomisk vækst, social udvikling og finansiel inkludering, og investeringer og entreprenørskab. 

Vidste du at?

  • Turisme støtter millioner af jobs over hele verden, direkte og indirekte, specielt for kvinder og unge.
  • For nogle små østater og lande i det globale syd står turismen for over 20% af bruttonationalproduktet (BNP).
  • Det økonomiske bidrag fra turisme (til BNP) blev estimeret til $1,9 billioner i 2021. Det er højere end de $1,6 billioner, som blev registreret i 2020, men fortsat godt under pre-pandeminiveauet på $3,5 billioner. 

Kilde: FN

Se filmen «Tourism for SDGS Platform» af UN Tourism (UNWTO):

2027 – Internationalt år for bæredygtig og motdstandsdygtig turisme

I februar 2024 vedtog FN's Generalforsamling at udråbe 2027 til Det internationale år for bæredygtig og modstandsdygtig turisme. De opfordrer alle lande, FN-systemet og alle andre aktører til at drage nytte af det internationale år til at fremme handlinger på alle niveauer, inklusiv gennem internationalt samarbejde og for at støtte bæredygtig og modstandsdygtig turisme som et middel til at fremme og accelerere bæredygtig udvikling.