25 jul.
Verdensdag til forebyggelse af drukning
World drowning prevention dayVed at markere dagen ønsker FN at sætte fokus på, hvordan vi kan forebygge drukning og redde menneskeliv. FN's Generalforsamling vedtog i april 2021, at man skal markere en international dag til forebyggelse af drukning hvert år den 25 juli A/RES/75/273.
Alle dele af samfundet, som regeringer, FN-organisationer, civilsamfund, privatsektoren, uddannelsesinstitutioner er inviteret til at markere Verdensdagen til forebyggelse af drukning. Der er behov for handling og tiltag på tværs af alle sektorer, som kan være med til at forebygge.
Eksempler på tiltag, som har vist sig at fungere:
- Opsætning af hegn, der forhindrer folk i at falde i vandet, eller som forhindrer adgang til vandet.
- Sikring af, at børnehaver og førskoler er placeret sikkert væk fra vand.
- Træning i svømning, vandsikkerhed og livredning.
- Træning i sikker redning og genoplivning i vand.
- Indfør regler, der sikrer sikker færgetrafik, sejlads og skibsfart.
- Forbedre oversvømmelsesbeskyttelsen.
Resolutionen inviterer Verdens Sundhedsorganisation (WHO) til at være den, som koordinerer arbejdet omkring drukningsforebyggelse i FN-systemet. Det er WHO, der står for markering og materiale i forbindelse med dagen.
Verdens Sundhedsorganisation (WHO) egen side om Verdensdagen til forebyggelse af drukning.