«Gisp!» er der måske nogen, der tænker, når de hører om en international dag, som fejrer statistik. Men statistik er et vigtigt værktøj til at måle både fremgang og tilbagegang på forskellige områder verden over.

Statistik danner grundlaget for forskellige analyser, som skal hjælpe beslutningstagere til at finde frem til politiske løsninger. Ud over at måle hvordan politikken fungerer i praksis, bidrager statistik til at kortlægge, hvilke områder, det er nødvendigt at satse på.

Første markering

I 2010 blev verdens statistikdag markeret for allerførste gang. Dagen markeres hvert 5. år og blev sidst markeret i 2020. Udover at anerkende det arbejde, som udføres, er det et mål, at markeringen skal styrke publikums bevidsthed om og tillid til officiel statistik.

Takket være indsamlede tal og estimeringer ved vi, hvor mange mennesker, der lever på jorden, hvor mange børn, som dør af underernæring og hvor mange piger, som begynder i skole hvert år. Fremgang måles ved hjælp af forskellige indikatorer, det vil sige forskellige statistikker, som bruges til at sige noget mere end akkurat det, som måles direkte.

FN’s Verdensmål

FN’s verdensmål handler i høj grad om statistik. De er lavet for at kunne måles, og FN’s statistikafdeling har været med til at udforme dele af, hvad som skal være de 17 mål. Forskere og bidragsydere over hele verden mødes hvert år for at forbedre og udvikle verdens indsamling af statistik til FN’s verdensmål, men også samkørsel for at nå andre mål for vores udvikling.

Statistik på Globalis

FN-forbundet har samlet FN-statistik på vore statistiksider. Her kan man sammenligne lande, se udvikling over tid og de seneste tal.

Ofte får vi spørgsmål om, hvorfor forskellige lande ikke figurerer på diagrammerne. Flere forhold gør det vanskelig at få adgang til information fra mange lande, specielt udviklingslande. Mange land har få ressourcer og mangler mulighed for at samle ind til og prioritere arbejdet med offentlig statistik.

Statistiksiderne

Statistik over FN’s verdensmål (engelsk)