Den 20. juli 1969 lander de to astronauter Neil Armstrong og Buzz Aldrin på månen - som de allerførste mennesker i verdenshistorien. Det er starten på en ny æra for udforskning af rummet.
Den internationale månedag markeres for at fejre det globale samfunds fremskridt inden for udforskning af månen og for at henlede opmærksomheden på vigtigheden af bæredygtig udforskning.
NASA: Apollo 11:
Den første månelanding
I slutningen af 1950'erne begyndte et rumkapløb mellem USA og Sovjetunionen. Det var en uformel rivalisering, hvor begge nationer ønskede at være de første og bedste til at udforske rummet.
Menneskehedens udforskning af månen begyndte med Luna 2 - et rumfartøj opsendt af Sovjetunionen, som nødlandede på månen den 14. september 1959. Det var den første "landing" af et menneskeskabt rumfartøj på et andet himmellegeme.
I de følgende år opsendte både Sovjetunionen og USA flere rumfartøjer for at fotografere og studere månen.
I 1966 blev efterfølgeren Luna 9 det første rumfartøj, der landede sikkert på månens overflade. NASA landede også et rumfartøj på månens overflade senere samme år.
I de følgende to år opsendte NASA fem rumfartøjer, der skulle kredse om månen og kortlægge overfladen som forberedelse til det ultimative mål: at lande astronauter på overfladen. De fotograferede cirka 99 procent af månens overflade, hvilket gjorde det muligt at identificere potentielle landingssteder.
I 1961 havde den amerikanske præsident John F. Kennedy forpligtet USA til at lande en person på månen inden udgangen af dette årti.
NASA lancerede derfor Apollo-programmet samme år. Apollo-programmet var det dyreste rumprojekt i historien, og da det sluttede i 1972, havde programmet gennemført ni missioner og sendt 24 astronauter ud i rummet.
Den mest berømte af missionerne, Apollo 11, markerede den første gang, mennesker satte fod på månen.
Et lille skridt for mennesket, et kæmpespring for menneskeheden
Neil Armstrongs sætning, da han tog sine første skridt på månen
Den 20. juli 1969 landede Neil Armstrong og Edwin "Buzz" Aldrin på månens overflade med månelandingsfartøjet. Den tredje astronaut på missionen, Michael Collins, ventede på de to i den anden sektion af rumfartøjet Apollo 11. De to blev på månens overflade i 21 timer og 36 minutter, før de mødtes med Collins og vendte tilbage til Jorden.
Landingen var en kæmpe mediebegivenhed, og over tyve procent af verdens befolkning så Armstrong tage menneskehedens første skridt på månen.
Dette øjeblik markerede afslutningen på rumkapløbet.
Mange flere rumfartøjer er blevet opsendt i de ca. 60 år, der er gået siden da. Bag disse står forskellige lande og samarbejder som USA, Rusland, Europa, Japan, Kina, Indien og Israel.
FN og rummet
FN arbejder løbende på at forvalte og udnytte de unikke fordele ved rummet til gavn for hele menneskeheden.
Spørgsmålet om, hvordan rummet skal forvaltes, blev første gang rejst i 1957, efter at Sputnik 1 blev opsendt af Sovjetunionen. Sputnik 1 var det første menneskeskabte objekt, der kom i kredsløb om jorden.
På det tidspunkt var verden midt i en kold krig, og det var usikkert, hvordan udforskning af rummet ville påvirke livet på Jorden. FN så derfor et behov for at etablere en ramme for, hvordan rummet skulle bruges.
Med sin første resolution om det ydre rum, "Questions relating to the peaceful uses of outer space" (resolution 1348 (XIII)), anerkendte FN's Generalforsamling menneskehedens fælles interesse i det ydre rum og besluttede, at det ydre rum kun skulle bruges til fredelige formål.
For at sikre, at dette princip bliver fulgt, blev der oprettet en særlig komité kaldet United Nations Committee on the Peaceful Uses of Outer Space (COPUOS). Komitéen fik ansvaret for at udvikle en ramme for internationalt samarbejde og fredelig brug af det ydre rum.
Den 10. oktober 1967 trådte traktaten om det ydre rum i kraft. Den lagde grunden til lovgivningen om det ydre rum, og flere traktater er siden kommet til for at videreudvikle rammerne.
De vigtigste bestemmelser i Outer Space Treaty er, at alle himmellegemer skal bruges til fredelige formål, at det ydre rum frit skal kunne udforskes og bruges af alle nationer, at ingen kan gøre krav på ejerskab af det ydre rum eller himmellegemer, og at atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben er forbudt i det ydre rum.
Ud over COPUOS har FN også et separat kontor for rumanliggender, The United Nations Office for Outer Space Affairs (UNOOSA), som er ansvarlig for at fremme internationalt samarbejde om fredelig brug af det ydre rum.
UNOOSA administrerer også FN's register over objekter opsendt i det ydre rum.
Historie
FN's Generalforsamling erklærede datoen 20. juli som International Lunar Day den 9. december 2021. Datoen markerer årsdagen for den første månelanding den 20. juli 1969.
Formålet med dagen er at ære alle staters præstationer inden for udforskning af månen og at øge offentlighedens bevidsthed om bæredygtig udforskning og udnyttelse af månen.