Folkemordet i Srebrenica
Krigen, der fulgte efter opløsningen af det tidligere Jugoslavien, krævede mere end 100.000 menneskeliv i Bosnien-Hercegovina mellem 1992 og 1995, hovedsagelig bosniske muslimer, og fordrev mere end to millioner mennesker.
Srebrenica-massakren markerede et af de mørkeste kapitler i den krig. I juli 1995 overmandede den bosnisk-serbiske hær Srebenica – tidligere erklæret et sikkert område under FN's sikkerhedsråds resolution 819 – hvor de brutalt myrdede tusindvis af mænd og teenagere.
Resten af den bosnisk muslimske befolkning, der var til stede i Srebrenica – cirka 25.000 kvinder, børn og ældre – blev tvangsoverført ud af enklaven. Dette var den største massakre i Europa siden Holocaust.
Til dato er kun nogle få hændelser blevet defineret (af juridiske organer) som folkedrab. Den internationale domstol (ICJ) og Den internationale domstol for forbrydelser i det tidligere Jugoslavien erklærede massakren på bosniske muslimer i Srebrenica, af hæren til Republikken Srpska, for et folkemord.
Vi må huske ofrene
Folkedrabet efterlod dybe følelsesmæssige spor på de overlevende, ofrenes familier og det bosniske og hercegovinske samfund generelt, hvilket skabte varige forhindringer for forsoning blandt landets forskellige etniske grupper.
2025 vil markere trediveårsdagen for folkedrabet i Srebrenica, hvor mindst 8.372 mennesker mistede livet, tusinder blev fordrevet, og familier og samfund blev ødelagt.
FN's særlige rådgiver for forebyggelse af folkedrab, Alice Wairimu Nderitu, har udtrykt bekymring over den fortsatte revisionistiske holdning til de grusomheder, der blev begået under konflikten 1992-1995, herunder benægtelse af folkedrabet i Srebrenica og glorificering af dømte krigsforbrydere.
Til minde og refleksion
I maj 2024 udpegede FN's Generalforsamling, i en resolution sponseret af Tyskland og Rwanda, 11. juli til den internationale dag for refleksion og til minde om folkemordet i Srebrenica i 1995. Forsamlingen opfordrede også FN's generalsekretær til at etablere et opsøgende program om folkedrabet i Srebrenica som forberedelse til 30-årsdagen.
Desuden fordømmer resolutionen enhver benægtelse af folkedrabet og opfordrer medlemslandene til at bevare etablerede fakta, herunder gennem uddannelse, for at forhindre benægtelse og forvrængning og forhindre enhver forekomst af folkedrab i fremtiden.
Lær mere
FN's egne sider om dagen (Engelsk)