Voldelig ekstremisme er et mangfoldigt fænomen uden en klar definition. Det er hverken nyt eller unikt for noget land, nationaliteter eller trosretninger. 

De seneste år har terrorgrupper som Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL), Al-Qaida og Boko Haram formet vores billede af voldelig ekstremisme, og hvordan vi skal møde denne trussel. Disse gruppers budskab om intolerance – religiøst, kulturelt, socialt – har haft drastiske konsekvenser for mange regioner i verden. De holder territorium, bruger sociale medier til at kommunikere grusomme forbrydelser, og de prøver at udfordre vores fælles værdier om fred, retfærdighed og menneskeværd.

Spredningen af voldelig ekstremisme har yderligere forværret de humanitære kriser, verden står overfor. Millioner af mennesker har måtte flygte fra territorier kontrolleret af terrorister og voldelige ekstremistgrupper. Migrationstrømmene til og fra væk fra konfliktzonerne er steget. Folk søger væk fra zonerne for at finde tryghed og andre søger til konfliktzonerne som udenlandske terrorkrigere, hvilket destabiliserer de berørte regioner yderligere.

Ingenting kan retfærdiggøre voldelig ekstremisme, men vi må også erkende, at den ikke opstår i et vakuum. Løfter om myndiggørelse og gennemgribende ændringer bliver attraktive, når styresystemer ikke fungerer, menneskerettigheder krænkes og ambitioner bliver knust. 

I dag, og hver dag, lad os arbejde sammen for at opbygge mere fredelige, inkluderende og stabile samfund. hvor terror og voldelig ekstremisme ikke har hjemme. 
— FN's Generalsekretær António Guterres

International dag for forebyggelse af voldelig ekstremisme

FN's Generalforsamling har erklæret den12. februar som International dag for forebyggelse af voldelig ekstremisme gennem resolution A/RES/77/243. Dagen skal øge bevidstheden om truslerne knyttet til voldelig ekstremisme og styrke det internationale samarbejde omkring dette. 

Generalforsamlingen understreger medlemslandene og deres respektive nationale institutioners hovedansvar for at bekæmpe terrorisme. De understreger også den vigtige rolle, som mellemstatslige organisationer, civilsamfund, religiøse ledere og medier har i at bekæmpe terrorisme og forebygge voldelig ekstremisme. 

Resolutionen bekræfter, at terrorisme og voldelig ekstremisme ikke kan, og ikke bør, forbindes med religion, nationalitet civilisation eller etniske gruppe. 

Handlingsplan for at forhindre voldelig ekstremisme

Den 15. januar 2016 præsenterede Generalsekretæren en handlingsplan for at forhindre voldelig ekstremisme for Generalforsamlingen. Den 12. februar 2016 vedtog Generalforsamlingen en resolution, som tog handlingsplanen for at forhindre voldelig ekstremisme til efterretning.

Handlingsplanen kræver en helhedstænkning, som ikke bare omfatter vigtige sikkerhedsbaserede terrorbekæmpelsestiltag, men også systematiske forebyggende tiltag for at håndtere de underliggende forholdene, som driver enkeltpersoner til at radikalisere og slutte sig til voldelige ekstremistiske grupper. 

Planen er en appel for samordnet handling fra det internationale samfund. Den giver mere end 70 anbefalinger til medlemslande og FN-systemet med mål om at forhindre videre spredning af voldelig ekstremisme.