Holocaust er betegnelsen på folkemordet på jøder og andre etniske, religiøse, politiske og seksuelle minoritetsgrupper, som det Nazi-tyskland gennemførte fra 1938 til 1945.

Holocaust tog livet af cirka 6 millioner jøder, cirka 400 000 sigøjnere og 250 000 funktionshæmmede og homoseksuelle (Store norske leksikon og Wikipedia).

27. januar 1945 blev koncentrationslejren Auschwitz befriet. Derfor har FN valgt denne dato for at mindes ofrene for holocaust. Sovjetiske tropper befriede omkring 7000 fanger, som fortsat sad i lejren.

FN og Holocaust

Holocaust var et vendepunkt i historien, som fik verden til  at udtale «aldrig igen», og dette var et vigtigt bagtæppe for oprettelsen af FN.

I forbindelse med at FN oprettede denne dag til minde om Holocaust, opfordrede de også alle medlemslande til at udvikle undervisningsressourcer, således at den nye generation kunne lære om tragedien og for at forebygge nye folkemord.

I 2007 vedtog FN's Generalforsamling en resolution, som også fordømmer al fornægtelse af Holocaust og opfordrede alle medlemslande til ubetinget afvise Holocaustfornægtelse. (Resolution 61/255 )

Om Auschwitz

Den norske minnesteinen i Auschwitz. På steinen står det: Alltid la dette sted være et rop av fortvilelse og et varsel til menneskeheten, hvor nazistene myrdet omkring halvannen million menn, kvinner, og barn, hovedsaklig jøder fra flere land i Europa. Auschwitz-Birkenau 1940-1945.

Den norske minnesteinen i Auschwitz.

Auschwitz bestod af tre hovedlejre og omkring 40 tillægslejre. Auschwitz-Birkenau i det sydøstlige Polen var tyskernes største koncentrationslejr under 2. Verdenskrig.

Fra marts 1942 fungerede lejren som en ren udryddelseslejr. Akkurat hvor mange mennesker, som mistet livet her, er uvist. Man regner med at mellem 1,2 og 2 millioner mennesker blev dræbt kun i denne ene lejr. Størstedelen af disse var jøder. Blandt ofrene var også polakker, sovjetiske krigsfanger og sigøjnere.

Ressourcer

FN's sider med interviews, undervisningsoplæg, film og bilder

Center for studier af Holocaust og livssynsminoriteter