Våbenhvile i 24 timer

Hvert år opfordrer generalsekretæren og FN alle medlemslande til at overholde en 24-timers våbenhvile og ikke-vold, i forbindelse med den internationale fredsdag den 21. september.

FN opfordrer også alle til at bruge dagen til at udbrede viden om fredsbevarelse.

FN har markeret Fredens Dag i forbindelse med åbningen af ​​Generalforsamlingen siden 1980'erne. I 2001 blev den 21. september den faste dato for Fredens Dag, og desuden stemte alle medlemslande for opfordringen til våbenhvile. Fredens Dag blev etableret igennem resolution 36/67.

FN-pagten fremmer international fred

At sikre international fred har altid været FN's hovedopgave. Alle medlemslande er forpligtet til at følge FN-pagten, som indeholder grundlæggende folkeretlige principper.

FN-pagten indeholder blandt andet disse regler:

  • ingen lande har lov til at bruge magt mod andre lande
  • konflikter skal løses på fredelig vis
  • medlemslandene skal overholde menneskerettighederne 
  • alle stater er suveræne 

Lær mere

Læs om igangværende konflikter rundt om i verden rundt om i verden

Læs temasiden om FN's fredsarbejde