25. marts i 1985 blev journalisten Alec Collett bortført. Han arbejdede for FN's flygtningekontor i de palæstinenske områder (UNRWA), da væbnede mænd bortførte han mod hans vilje. Hans lig blev ikke fundet før i 2009, i Libanon. FN har valgt at markere den internationale dag på netop denne dag, Alec Collett ble bortført over 35 år siden, i solidaritet med FN-ansatte, som er gået bort eller som bliver holdt fanget.
Dræbt i FN-tjeneste i 1948 – historien
Den første, som blev dræbt i FN-tjeneste var nordmanden Ole Bakke. Han blev skudt i Palæstina i 1948. Mellem 2018 og 2020 døde 326 personer, mens de var på fredsbevarende opgaver - de fleste i Mali som en del af MINUSMA. Til sammen har over 4000 FN-soldater mistet livet, mens de har arbejdet for FN's fredsbevarende styrker.
Markeringen af denne dagen bliver stadig vigtigere, eftersom FN oftere bliver angrebet. Når FN bliver angrebet, bliver også FN-ansatte udsatte for større risiko. I 2016 blev syv FN-ansatte bortført af ikke-statslige aktører. 4 af de ansatte blev holdt som gidsel. Heldigvis blev de trygt løsladt, men kidnapningen af FN-ansatte foregår desværre fortsat. Mellem 2018-2020 blev 27 FN-ansatte taget til fange mod deres vilje.
Verdensdagen bruges til at kræve handling og retfærdighed for at styrke sikkerheden for FN-ansatte og fredsbevarende styrker, men også for ansatte i andre frivillige organisationer og pressearbejdere.
Konventionen for beskyttelse av FN-ansatte
I løbet af 90'erne steg antallet af fredsbevarende operationer i verden. Med denne stigning fulgte også en stigning i antallet af tabte menneskeliv. Flere liv gik tabt i løbet af 90'erne end i de foregående fire årtier til sammen. Følgelig blev den første resolution for ansattes sikkerhed udviklet i 1993.
Efter vedtagelsen fulgte intense forhandlinger, som til sidst førte til konventionen, som skal beskytte FN-ansatte. Den blev vedtaget det efterfølgende år, i 1994.
Lær mere
Minneside for FN-ansatte (Engelsk)