I 2012 vedtog FN's Generalforsamling at gøre 20. marts til den internationale dag for lykke (A/RES/66/281).

Dagen markeres for at understrege, at lykke og velvære er et universelt mål for alle mennesker på jorden, og at dette hensyn skal medtages i medlemslandenes nationale planer.

Det var landet Bhutan, som var forkæmper for at indføre en international dag for lykke. Bhutan har længe været optaget af begrebet lykke og har anset værdien af lykke eller glæde, som vigtigere end bruttonationalproduktet (BNP) siden starten af 1970-tallet. De har også indført begrebet bruttonationallykke, som de bruger til at måle landets tilstand.

FN's lykkerapport og lykkeindeks

I forbindelse med Den Internationale dag for Lykke udgiver FN's Sustainable Development Solutions Network (SDSN) en lykkerapport ved navnet World Happiness Report. Her præsenteres et indeks, som rangerer lande efter, hvor lykkelig befolkningen er. Omtrent 3000 mennesker i hvert land bliver spurgt om at vurdere deres nuværende liv på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er det værste mulige liv, og 10 er det bedst mulige liv. Jo nærmere landets score er 10, desto lykkeligere er befolkningen.

Udover at lave en rangering forsøger rapporten at forklare, hvorfor lykkeniveauet varierer mellem landene. De seks forhold, som forklarer forskellene er:

  • Indtægt - målt i BNP per indbygger (PPP).
  • Forventet antal leveår med god sundhed.
  • Omsorg - baseret på om personer har slægtninge eller venner de kan regne med at få hjælp fra, hvis de får behov for dette..
  • Frihed til at kunne vælge at leve det liv, man ønsker.
  • Generøsitet - baseret på om befolkningen giver penge til velgørenhed. 
  • Korruption - baseret på hvor meget korruption befolkningen tror, det er i samfundet.

Lykkeindekset publiceres hvert år på Den Internationale Dag for Lykke.

Lykkeindekset

Læs mere om World Happiness Report her