29 maj
Dagen markeres for at hædre dem, som har deltaget i FN-styrkerne og mindes dem som har mistet livet.
Læs mere om dagen på FN's egen hjemmeside29. maj 1948 er den dag, hvor den første FN-styrke, United Nations Truce Supervising Organization (UNTSO), begyndte sit arbejd i Palæstina. Siden har over en million mennesker gjort tjeneste under FN-flaget, og 4298 mennesker har mistet livet, mens de arbejdede under de fredsbevarende styrker for FN.
Denne dag markeres for at hylde alle dem, som har deltaget i FN-styrkerne, og mindes dem som har mistet livet under deres arbejde i FN.
Medarbejdere fra hele verden
FN har ikke sit eget militær og er derfor afhængig af, at medlemslandene bidrager med medarbejdere til fredsbevarende operationer. En FN-styrke består derfor af soldater fra flere forskellige lande.
De senere år har FN lagt vægt på, at det er vigtig, at både mænd og kvinder deltager i arbejdet med fredsbevaring. At have kvinder som ledere, militært personel eller civile i FN-styrkerne har styrket de fredsbevarende operationer. For eksempel er kvinder helt centrale i arbejdet med at bygge tillid og få støtte fra lokalbefolkningen.
I 2010 vedtog Sikkerhedsrådet en resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, som blandt andet handler om, at kvinder skal deltage i alle dele af fredsarbejdet.
For millioner af mennesker i konfliktramte situationer over hele verden, er fredsbevaring en nødvendighed og et håb. Lad os samarbejde for at gøre fredsbevaring mere effektivt, for at beskytte mennesker og fremme fred.
António Guterres, FN's generalsekretær
Hvordan markeres dagen?
I forskellige lande, hvor FN's fredsbevarende styrker arbejder, bruges denne dag til at styrke båndet mellem FN-soldater og lokalbefolkningen. Dette gøres ofte ved at arrangere sports-turneringer, kunst- og skrivekonkurrencer, billedudstillinger eller koncerter.
I FN's hovedkvarter i New York markers dagen ved at generalsekretæren holder en ceremoni til ære for alle FN-soldater, som har mistet livet under tjeneste for FN. Derudover gives Dag Hammarskjöld-medaljen til dræbte medarbejdere i de fredsbevarende styrker, som udmærkede sig i kampen for verdensfreden.
Læs mere her:
Læs mere om FN, konflikter og sikkerhed