Lancering af Danmarks kandidatur til Sikkerhedsrådet
Danmarks kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd 2025-26 er nu offentligt, globalt lanceret. I sin tale til FN’s Generalforsamling sagde udenrigsminister Jeppe Kofod blandt andet, at Danmark vil arbejde for et mere repræsentativt, gennemsigtigt og effektivt Sikkerhedsråd, der står til ansvar for sine handlinger. Ved lanceringen deltog også H.K.H. Kronprinsesse Mary og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen.
Fra 1. august 2022 overtog tidligere skatte- og udenrigsminister Holger K. Nielsen posten som repræsentanten, der skal sikre det danske medlemskab, hvilket kræver, at to-tredjedele af FN’s 193 medlemslande peger på Danmark. Han overtog posten efter forhenværende udenrigsminister Kristian Jensen, der tidligere samme år skiftede til stilling som direktør i Green Power Denmark.
Op til kandidaturlanceringen på Generalforsamlingen udgav Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet bogen ’Fælles om fremtiden; en hvidbog om FN, Danmark og en verdensorden under pres’. I denne præsenteres Danmark 4 valgte mærkesager og styrkepositioner; Retsorden og menneskerettigheder, Fred og sikkerhed, Global udvikling, Klima, miljø og grøn omstilling.
Se Udenrigsministeriets video om Danmarks hovedprioritet og mærkesager her:
Hvad betyder det, at Danmark kandiderer til Sikkerhedsrådet?
FN's Sikkerhedsråd er det mest magtfulde organ i FN. Det består af 15 medlemslande og har hovedansvaret for FN's arbejde med at bevare fred og sikkerhed i verden. Der er 5 faste medlemslande, de sejrende parter fra 2. Verdenskrig, Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA – mens de 10 øvrige pladser går på skift mellem FN’s øvrige medlemslande. Som regel vælges fem lande fra Asien og Afrika, to fra Latinamerika og Caribien, to fra ’Vesteuropa og andre’ (Australia, Canada og New Zealand) og et fra Østeuropa. Hvert år udskiftes fem af de ikke-faste medlemslande, og disse vælges af FN’s generalforsamling for en 2-årig periode. For at blive valgt skal et land have 2/3 af de afgivne stemmer i FN’s Generalforsamling, dvs. mindst 129 stemmer, hvis alle 193 medlemslandene stemmer.
Det er en af disse pladser, som Danmark ønsker i perioden 2025-2026. Flere kandidater kan nå at melde sig helt frem til 2024. Siden 1990 har der været kampvalg i 11 ud af 16 valg til Sikkerhedsrådet, så det er ikke helt usandsynligt, at Danmark ville kunne komme i kampvalg med f.eks. Canada, Tyrkiet eller Israel. Pladsen er dermed ikke sikker, selvom vi har ventet 20 år på den. Danmark sad senest i Sikkerhedsrådet i perioden 2005-06. Her undgik vi et kampvalg, hvilket i høj grad skyldtes, at Danmark drog fordel af det mangeårige støtte til FN’s arbejde – herunder deltagelse i flere fredsbevarende aktiviteter rundt om i verden. Siden da har Danmarks bidrag og deltagelse i det fredsbevarende arbejde dog været stærkt dalende, så Danmark skal i gang med en effektiv kampagne i de relevante internationale fora, hvis pladsen skal sikres.
Danmark har tidligere været i Sikkerhedsrådet i perioderne 1953-1954, 1967-1968, 1985-1986 og 2005-2006.
Hvorfor er det vigtigt, at Danmark får en plads i Sikkerhedsrådet?
Som medlem i Sikkerhedsrådet vil Danmark være med, når vigtige beslutninger tages. Sikkerhedsrådet er det vigtigste organ i verden, hvad angår fred og sikkerhed – og Danmark vil være én blandt kun 15 stemmer i rådet i en 2-årige periode. Danmark vil blive lyttet til og taget alvorligt – og det er derfor en kæmpe chance for international indflydelse.
Der har løbende været en kritik af FN’s Sikkerhedsråd – både i forhold til organiser
ing med de 5 faste medlemmer, men især også disses interne rivalisering og vetoret. Vetoretten betyder, at hvis bare ét af de faste medlemslande stemmer i mod et forslag, så kan det ikke vedtages. Dette har ofte hindret Sikkerhedsrådet i at vedtage resolutioner. Ofte drejer uenighederne sig om dilemmaet mellem, at FN og Sikkerhedsrådet ikke må blande sig i et lands interne forhold, men samtidig er essensen af FN’s virke, at medlemslandene skal overholde menneskerettigheder, hvilket ofte ikke er tilfældet, når der er krig og konflikt. Om end Sikkerhedsrådet nogle gange har været lammet grundet vetoretten, så spiller det alligevel en meget vigtig rolle – og er en vigtig arena for små og mellemstore lande, der ønsker at præge den globale udvikling. Det kan f.eks. være at arbejde for beskyttelse af civile og forhandling i konkrete konflikter samt at inddrage eksperter og andre grene af FN-systemet, inden der tages beslutninger.
Medlemslandene i rådet, herunder Danmark hvis vi får en plads i 2025-2026, kan ikke gennemtvinge egne interesser, men kan skabe resultater gennem dialog og samarbejde. På trods af at de fem faste medlemmers vetoret ofte har sat en kæp i hjulet for vigtige beslutninger, så har bredt samarbejde mellem de øvrige 10 lande rykket grænser, og vigtige kompromisser blevet indgået – f.eks. i Syrien, hvor det desværre ikke er lykkes at skabe fred, men i det mindste at sikre fri adgang for humanitær nødhjælp til civilbefolkningen.
De 10 ikke-faste medlemslande kan også være uenige på mange områder, men har det til fælles, at de ønsker: at reducere de faste medlemmers dominans, at gøre rådets beslutningsprocesser mere transparente og inklusive, at øge respekten for folkeretten. Da landene kun sidder i en 2-årig periode ad gangen, er det ofte, at de valgte medlemslande aftaler at videreføre hinandens internationale mærkesager – som eksempelvis ’Klima og Sikkerhed’, der er en stafet-mærkesag fra Sverige i 2019, overleveret til Tyskland i følgende periode – og videre til Norge i 2021.
Ansvaret for tilrettelæggelse af Sikkerhedsrådets dagsorden går på skift mellem de lande, der sidder der. Det kaldes for Formandskabet og dette skifter hver måned, hvilket betyder, at hvert land får deres tur 1-2 gange i deres 2-årige periode. Her har de mulighed for at sætte fokus på særlige temaer eller konflikter – og kan på den måde være med til at skabe fælles forståelse og måske lige frem fælles beslutninger og resultater.
Se Udenrigsministeriets video om Sikkerhedsrådet her:
Kilde:
Ritzau - https://via.ritzau.dk/presseme...
DIIS - https://www.diis.dk/publikatio...
Altinget - https://www.altinget.dk/artike...
https://www.altinget.dk/udvikl...
Jørgen Estrups tale til FN-forbundet Landsmøde 2020 - https://fnforbundet.dk/media/1...