Taiwan

Geografi

Taiwan består af en stor og flere små øer lige øst for Kina. Næsten to tredjedele af Taiwan er bjergrigt, og bjergkæden Chungyang Shanmo dækker næsten halvdelen af hovedøen. Landet har et tropisk og subtropisk monsunklima, og fra maj til september blæser monsunen fra syd og giver kraftig regn. Fra november til marts blæser den fra nord og nordøst og giver mindre nedbør, undtagen i de nordøstlige områder, som har regntid i denne periode. Den vestlige del af landet bestod tidligere af tropisk regnskov, men den er for nylig blevet ryddet til fordel for landbrug. Oppe i bjergene er der stedsegrøn tropisk skov og nåleskov.

Landet har længe kæmpet med syreregn på grund af luftforurening. Det skyldes både udledninger fra landets egen industri og udledninger fra Kina. Syreregn og opbevaring af giftigt og radioaktivt affald har ødelagt flere landbrugsområder. Andre miljømæssige udfordringer omfatter forurenet vand, ubehandlet spildevand og handel med truede dyrearter.

Historie

Øen blev en del af Kina i slutningen af 1600-tallet og forblev en kinesisk provins i mere end 200 år. Efter en krig mellem Japan og Kina overtog Japan kontrollen over øen i 1895. Under japansk styre blev Taiwan moderniseret og fik elektricitet, ordentlige veje og industri.

Under 2. Verdenskrig besatte Japan et stort område i Østasien, herunder hele Kina. Efter krigen måtte Japan opgive området og give Taiwan tilbage til Kina. I Kina havde kommunistiske styrker ledet af Mao i mange år forsøgt at vælte det regerende nationalistparti Kuomintang. Under den japanske besættelse kæmpede både kommunisterne og nationalisterne mod Japan, men efter at der var blevet fred, blussede konflikten op igen mellem disse. Da kommunisterne vandt borgerkrigen og tog magten i Kina i 1949, flygtede den nationalistiske leder Chiang Kai-shek med sine styrker til Taiwan. De udråbte sig selv som Kinas retmæssige regering under navnet Republikken Kina.

Mellem 1949-1971 blev Republikken Kina internationalt anerkendt som Kinas egentlige regering. Dette betød bl.a. at Republikken Kina besad pladsen som Kinas repræsentant i FN indtil 1971. Derefter overtog Folkerepublikken Kina pladsen i FN og FN's Sikkerhedsråd, hvilket gjorde, at den taiwanske regering ikke længere blev anerkendt som repræsentant for Kinas folk. Taiwan forblev en enpartistat under Kuomintangs kontrol helt frem til 2000, men i 1980'erne begyndte en demokratiseringsproces, og oppositionspartier blev tilladte. Samtidig skulle samfundet "taiwaneres". De kinesere som var flygtet fra fastlandet havde domineret politikken, men nu skulle der skabes en taiwanesisk identitet. Den taiwanske dialekt blev det officielle sprog og for første gang kunne taiwanere indtage fremtrædende positioner i staten.

Samfund og politik

Selvom Taiwan i praksis har været uafhængigt siden 1949, er det ikke anerkendt som en selvstændig stat. Taiwan bruger stadig forfatningen fra 1947, som blev skrevet for hele Kina. Landet er en republik med præsidenten som statsoverhoved og øverstkommanderende for militæret. Præsidenten vælges ved almindelige valg for fire år og kan genvælges én gang. Taiwans nuværende præsident, Tsai Ing-wen, er landets første kvindelige statsoverhoved.

Kina har accepteret Taiwans selvstændighed, men kræver, at Taiwan underlægges kinesisk styre. Der er en vedvarende trussel fra Kina om at invadere Taiwan, hvis øen formelt erklærer sig uafhængig. Siden 2000 har magten skiftet mellem Kuomintang, som hovedsageligt består af kinesere fra fastlandet og er mere åbne over for genforening, og Democratic Progressive Party (DPP), som hovedsageligt består af indfødte taiwanere, der ønsker større uafhængighed. I 2016 kom DPP tilbage til magten i Taiwan under den Kina-kritiske præsident Tsai Ing-wen. Hun øgede sin støtte ved valget i januar 2020.

I en årrække har Taiwan og Kina forbedret deres forhold, underskrevet handelsaftaler, åbnet op for direkte kontakt mellem regeringerne og tilladt rejser mellem landene. Men siden DPP kom til magten i 2016, er forholdet igen blevet køligere. Kina har afbrudt den officielle kontakt og er igen begyndt at blokere for Taiwans deltagelse i internationale organisationer. Blandt andet sørgede Kina for, at Taiwan mistede sin observatørstatus i Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Taiwan er ikke medlem af FN, men er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Økonomi og handel

Taiwan oplevede en enorm økonomisk udvikling i tiden efter Anden Verdenskrig og er i dag et af de rigeste lande i Asien. I løbet af 50 år er landets bruttonationalprodukt (BNP) mere end tidoblet. Den økonomiske udvikling skyldes implementeringen af statslige udviklingsstrategier, hovedsageligt som et resultat af betydelig indflydelse fra USA, som opfattede Taiwan som frontlinjen mod det kommunistiske Kina.

Taiwan er traditionelt et landbrugsland og har været en vigtig eksportør af bl.a. ris, søde kartofler, te og majs. I 1970'erne begyndte landet at udvikle sin jern- og stålindustri, maskinteknik og elektriske industri, og i dag er det en af verdens tre største producenter af hardware og software. Industriproduktionen i Taiwan er den vigtigste drivkraft i økonomien, og landets geografiske placering har gjort det til en ideel handelspartner for lande som Kina, Japan og USA.