Grønland

Geografi

Grønland har et arktisk og subarktisk klima, og landet er domineret af verdens næststørste indlandsis, der strækker sig over 1,7 millioner kvadratkilometer og dækker omkring 80 % af øen. De isfrie områder ligger primært langs den forrevne kyst, der er dækket af bjerge og fjorde, og har et tundraklima med kolde somre og lange, barske vintre. Midten af øen er karakteriseret af flad is og et iskapklima med ekstremt lave temperaturer, der ofte falder til under -50 °C. Den globale opvarmning medfører en betydelig afsmeltning af indlandsisen og gletsjerne, hvilket bidrager til stigende havniveauer, en proces der forstærkes af den enorme mængde is i Grønland.

Historie

Grønland har været hjem for mennesker i mere end 4.000 år, med flere skiftende kulturer gennem tiden. De første kendte folk kom fra det nordlige Nordamerika omkring 2.500–2.400 f.Kr., kendt som Saqqaq og Independence kulturer, som levede som jæger-samler-samfund i det arktiske økosystem. Senere udviklede og ændrede disse forhistoriske grupper sig og efterlod spor i arkæologien, før de forsvandt.

Omkring sidst i 900-tallet e.Kr. kom de første europæiske bosættere til Grønland, nemlig nordboere (vikinger) ledet af Erik den Røde fra Island. Disse nordboere etablerede flere gårde og kirkesamfund i det sydlige Grønland og levede som bønder og handlende i flere hundrede år. De nordiske samfund forsvandt dog i løbet af 1300-1400-tallet, muligvis på grund af klimaændringer og isolation, og efterlod ruiner og få spor.

Samtidig med og efter nordboernes tid kom Thulefolket, forfædrene til nutidens grønlandske inuitter, til Grønland i 1200-1300-tallet fra det vestlige arktiske Canada. De var jægere af havpattedyr og tilpassede sig det barske grønlandske miljø bedre end de tidligere folk. Deres efterkommere udgør i dag den oprindelige befolkning i Grønland.

I 1721 etablerede Danmark en fast koloni i Grønland, da den norske præst Hans Egede bosatte sig nær det nuværende Nuuk for at finde de forsvundne nordboere og samtidig kristne inuitterne. Grønland var formelt en dansk koloni frem til 1953, da det blev et dansk amt/område, og fik siden hjemmestyre i 1979 og selvstyre i 2009, hvilket gav større kontrol over lokale anliggender.

Samfund og politik

Grønland betragtes som et decentraliseret styre inden for et parlamentarisk konstitutionelt monarki. De grønlandske selvstyremyndigheder består af en demokratisk valgt forsamling – Inatsisartut (Grønlands parlament) – samt en administration ledet af Naalakkersuisut (Grønlands regering). I henhold til den danske forfatning vælges to medlemmer af Folketinget (det danske parlament) i Grønland.

Grønlands selvstyre er gradvist blevet udvidet siden 1979, hvor Grønland fik hjemmestyre og dermed myndighed over mange interne anliggender. Selvstyret blev udvidet efter en folkeafstemning i 2008, og i 2009 fik Grønland kontrol over flere områder, såsom politi, domstole og naturressourcer. Danmark bevarer dog kontrollen over forsvar og udenrigsanliggender.

Uafhængighedsbevægelser har fortsat i de seneste årtier, især på grund af Grønlands rige naturressourcer og strategiske geopolitiske placering, hvilket har medført en ændring i koalitionerne og debatten om olie, uran og minedrift efter sjældne jordarter i grønlandsk politik. I 2021 vandt det uafhængigheds venlige parti Inuit Ataqatigiit (IA) valget, hvor det modsatte sig et kontroversielt minedriftsprojekt og dannede en koalitionsregering under ledelse af Múte Bourup Egede.

Levevilkårene i Grønland er generelt høje, og det grønlandske samfund følger de danske normer, der omfatter faktorer som gratis sundhedspleje og uddannelse. 17,4 % (2023) af de grønlandske husstande lever under fattigdomsgrænsen, da nogle områder i Grønland har lavere levestandard på grund af deres afsides beliggenhed og de dermed forbundne udfordringer med adgang til varer og beskæftigelse. Samlet set var Grønlands HDI 0,786 i 2010, hvilket er klassificeret som »høj«. Nyere data fra 2023 viser en meget høj HDI på 0,938 ifølge FN's Udviklingsprogram

Økonomi og handel

Grønland er rig på naturressourcer, herunder sjældne jordarters mineraler, uran, jernmalm, zink og guld under den store indlandsis. Imidlertid forbliver meget af dette potentiale udnyttes på grund af logistiske udfordringer, miljømæssige bekymringer og politisk debat om minedrift.

Grønlands vigtigste indtægtskilder er fiskeri (som tegner sig for 90 % af eksporten), turisme og bloktilskud fra Danmark. Danmark yder Grønland et årligt bloktilskud på 3,9 mia. DKK (ca. 511 mio. USD), hvilket udgør ca. 20 % af landets BNP og bidrager til at opretholde Grønlands offentlige tjenester og infrastruktur. Denne økonomiske afhængighed er fortsat en hindring for fuld økonomisk uafhængighed og potentiel fuld suverænitet.

Grønlands fremtidige handelspotentiale ligger i etisk og ansvarlig minedrift af sjældne jordarters mineraler, som er i stigende efterspørgsel, samt strategiske arktiske skibsruter, som kan blive mere rentable som følge af smeltningen af den omgivende is. Grønlands BNP per indbygger,
58.499 USD (2023), er relativt højt, men skal ses i sammenhæng med Grønlands høje leveomkostninger og afhængighed af import.

Kort over Grønland