| Vedtaget: | 03.12.1997 |
| Trådte i kraft: | 01.03.1999 |
| Læs mere på engelsk: | Convention on the Prohibition of the Use, Stockpiling, Production and Transfer or Anti-Personnel Mines and on their Destruction |
Konventionen om forbud mod brug, lagring, produktion og distribution af antipersonelle miner og destruktion af disse blev underskrevet i Ottawa den 3. december 1997. Den 7. august 2020 har 164 land ratificeret aftalen.
De centrale drivkræfter bag konventionen var Det Internationale Røde Kors og Den internationale kampagne mod landminer (ICBL), der blev stiftet i 1991. Arbejdet med at forbyde landminer har foregået i flere år. Da FN's egen landmineprotokol blev færdigrevideret i 1996 var der bred enighed om at vilkårene ikke gik langt nok, og forberedelserne til en konvention gik igang samme år. Forhandlingerne om de nye vilkår blev ledet af en unik sammenslutning af frivillige organisationer og statslige aktører. Året efter blev Jody Williams, som led Den internationale kampagne mod landminer, tildelt Nobels fredspris, og samme år blev aftalen færdigbehandlet i Oslo. Til trods for at flere stormagter, der sidder på store lagre af landminer, ikke har skrevet under, er konventionens krav efterhånden blevet en international norm, der følges af de fleste lande, om de har skrevet under eller ej.
Færdiggørelse
Ingen anden lignende konvention er trådt i kraft så kort tid efter underskrivelsen, hvad der vidner om den brede tilslutning.
Det internationale center for humanitær minedrift (GICHD) har oprettet sin egen enhed som overvåger og vejleder medlemslandene i gennemførslen af aftalevilkårene, og centeret fungerer som et sektretariat for de fleste spørgsmål som er tilknyttet konventionen. Medlemslandene rapporterer årligt til FN's Generalsekretær, og mødes med jævne mellemrum for at evaluere gennemførslen af aftalen.
Eftersom det kun er stater, der kan skrive under og dermed binder sig til aftalen, ligger de ikke-statslige aktører stadig udenfor konventionens rækkevidde, og brugen af miner blandt oprørsgrupper og guerillaer er stadig et problem verden over.