Vedtaget: | 30.11.1973 |
Trådte i kraft: | 18.07.1976 |
Læs mere på engelsk: | International Convention on the Suppression and Punishment of the Crime of Apartheid |
Apartheidkonventionens fulde navn er Den internationale konvention om undertrykkelse og straf af apartheidforbrydelsen. Den regnes som en af FN’s menneskerettighedskonventioner.
Konventionen blev vedtaget af FN’s generalforsamling den 30. november 1973, og trådte i kraft den 18. juli 1976. Det var den første bindende internationale aftale, som fastslog, at apartheid og racesegregering var en forbrydelse i folkeretten.
Konventionen kategoriserer apartheid som en forbrydelse mod menneskeheden. Det har gjort forbrydelsen relevant for Den internationale straffedomstolen (ICC), som har kategoriseret apartheid på samme måde. ICC kan dermed dømme individer for denne forbrydelse.
Ordet apartheid betyder adskillelse på afrikaans. Det er også det officielle ord for det racistiske regime i Sydafrika i perioden 1948–1994.
Per 30. marts 2022 er der 110 lande, som er parter i konventionen.
Konventionens definition på apartheid
Artikel 2 i konventionen definerer forbrydelsen apartheid. Den siger indledningsvis, at apartheid inkluderer lignende former for racesegregering og –diskriminering, som blev praktiseret i det sydlige Afrika.
Artiklen oplister derefter en række inhumane handlinger, som falder ind under begrebet apartheid, hvis handlingerne bliver begået med det formål at etablere eller opretholde en racebaseret gruppes dominans over andre racebaserede grupper og systematisk undertrykke dem.
Listen af sådanne handlinger inkluderer mord, tortur og inhuman behandling på racistisk grundlag samt tilfældige arrestationer og ulovlig fængsling. Den inkluderer også en række andre brud på menneskerettighederne som forfølgelse, tvangsarbejde og nægtelse af grundlæggende rettigheder.
Et karakteristisk træk ved apartheid sådan som det kom til udtryk i Sydafrika, var at dele befolkningen fysisk langs racelinjer. Det racistiske regime, domineret af hvide, oprettede separate områder, såkaldte reservater eller ghettoer, for befolkningen med mørkere hudfarve. En sådan segregering (adskillelse) var en form for systematisk undertrykkelse på racistisk grundlag, og er en del af konventionens definition på apartheid.
Apartheid kan inkludere folkemord
Apartheidkonventionen stadfæster at bevidst at pålægge en racebaseret gruppe levekår, som er beregnet på at forårsage dens fysiske ødelæggelse, helt eller delvis, også falder ind under definitionen på apartheid. Dette punkt har klare lighedstræk med FN’s definition på folkemord, og mindre lighedstræk med den form for apartheid, der blev praktiseret i det sydlige Afrika i tiårene efter 2. verdenskrig.
Dette tydeliggør, at FN’s definition på apartheid ikke bare er en beskrivelse af den undertrykkelse, som apartheidregimet i Sydafrika praktiserede i perioden 1948–1994. Konventionen har betydet, at apartheid er en international forbrydelse, som også kan begås af andre lande, og på forskellige måder.
I dag er det især Israel, som beskyldes for at begå forbrydelsen apartheid. Blandt andet har Human Rights Watch, Amnesty International og FN’s specialrapportør konkluderet, at Israels politik mod palæstinenserne bryder apartheidkonventionen.
Læs mere om Israel-Palæstina-konflikten her
Hvad lægges i ordet race?
Det, som kan virke forældet i konventionens definition af apartheid, er ordene race og racebaseret gruppe (racial group). Apartheidkonventionen definerer ikke, hvad der ligger i disse ord. Alligevel er tolkningen afgørende for at kunne sige om noget er apartheid eller ikke.
Der bliver henvist til FN’s konvention mod racediskriminering, når apartheidkonventionen skal tolkes og anvendes. Her bliver diskriminering på baggrund af nationalitet, etnicitet og afstamning, samt race og hudfarve indeholdt i definitionen på racediskriminering. Apartheid handler altså om racisme i den forstand begrebet racisme anvendes i dag.