Den internationale arbejdsorganisation (ILO) er FN’s organisation for arbejdslivet. I ILO mødes repræsentanter fra medlemslandenes myndigheder, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer for at udforme internationale regler for arbejdslivet.

Hvert år afholdes der en international arbejdskonference, hvor parterne diskuterer det globale arbejdsliv, og sætter standarder for videre arbejde. En del af dette arbejde viser sig gennem erklæringer, som konferencen vedtager. Hensigten med erklæringerne er at skitsere konteksten og retningen for ILO’s arbejde, og understrege de politiske visioner, som medlemslandene og parterne i arbejdslivet deler.

Andre værktøjer til at sætte internationale standarder for arbejdslivet, er konventioner og anbefalinger som vedtages på konferencen. Her finder du alle ILO’s konventioner

Erklæringer vedtaget på ILO-konferencen

ILO-kongressens 100-årserklæring om fremtidens arbejdsliv (2019)

Denne erklæring blev vedtaget i forbindelse med ILO’s 100-årsjubileum. Målet med erklæringen er at styrke trepartssamarbejdet og ILO’s ledende rolle for social retfærdighed og anstændigt arbejde.

Centrale temaer i erklæringen er:

Erklæringen om social retfærdighed for en retfærdig globalisering (2008)

Social sikkerhed er et tema, som får stadig mere relevans og højere prioritet i ILO. I 2008-erklæringen sættes fuld beskæftigelse i centrum for den økonomiske politik, sammen med en aktiv socialpolitik og dialog mellem parterne i arbejdslivet. Vigtigheden af at respektere og beskytte arbejdstagernes grundlæggende rettigheder understreges.

Erklæringen om social retfærdighed for en retfærdig globalisering (2008)

Social sikkerhed er et tema, som får stadig mere relevans og højere prioritet i ILO. I 2008-erklæringen sættes fuld beskæftigelse i centrum for den økonomiske politik, sammen med en aktiv socialpolitik og dialog mellem parterne i arbejdslivet. Vigtigheden af at respektere og beskytte arbejdstagernes grundlæggende rettigheder understreges.

Erklæringen om social retfærdighed for en retfærdig globalisering (2008)

Erklæringen om fundamentale principper og arbejdsrettigheder ILO (1998)

I erklæringen er der udarbejdet specialprocedurer for at styrke gennemførslen af ILO’s menneskerettighedskonventioner.

For at følge op på erklæringen skal ILO’s medlemslande rapportere tilbage om opfølgningen af ILO’s mest centrale MR-konventioner, de såkaldte kernekonventioner, ILO’s kernekonventioner, uanset om de har ratificeret dem eller ikke. De stater, som ikke har ratificeret konventionerne, må forklare hvorfor.

Erklæringen om fundamentale principper og arbejdsrettigheder (1998)

Erklæring om ligestilling mellem kønnene (1975)

Denne erklæring blev vedtaget af den internationale arbejdskonference i anledning FN’s internationale kvindeår.

Erklæringen anerkender lige muligheder og ens behandling af alle arbejdere uafhængig af køn. Den vil afskaffe alle former for diskriminering baseret på køn. Senere er erklæringen blevet suppleret med forskellige resolutioner om ligestilling mellem kønnene.

Erklæring om apartheid-politikken i Syd-Afrika (1964)

Erklæringen blev enstemmigt vedtaget sammen med et program for at afskaffe apartheid i arbejdslivssager i Syd-Afrika.

I 1990 holdt senere præsident Nelson Mandela en tale, hvor han takkede ILO for dennes støtte og for andre praktiske tiltag mod apartheid. Anti-Apartheid erklæringen fra 1964 blev opdateret flere gange, og i 1994 blev den erstattet med en resolution om post-apartheid i Syd-Afrika.

Philadelphia-erklæringen (1944)

ILO vedtog Philadelphia-erklæringen under 2. verdenskrig, 10. maj 1944. Erklæringen styrkede ILO’s oprindelige sociale mandat gennem at bekræfte ILO’s kerneprincipper, som fx:

  • at arbejde ikke er en vare
  • at ytringsfrihed og organisationsfrihed er essentielle for vedvarende udvikling
  • at fattigdom hvor som helst (anywhere) udgør en trussel mod velstand overalt (everywhere)
  • at kampen mod fattigdom kræver en vedvarende bestræbelse fra alle lande, og kontinuerligt internationalt samarbejde gennem social dialog og trepartssamarbejde

Erklæringen gentager også troen på at varig fred kun kan opnås gennem social retfærdighed. Det inkluderer princippet om, at alle mennesker har ret til at søge velfærd og udvikling under forhold, som varetager deres frihed og værdighed, økonomisk sikkerhed og lige muligheder.

Kilde: ILO Declaration of Philadelphia

ILO’s trepartserklæring om multinationale selskaber og socialpolitik

I tillæg til de erklæringer, som er vedtaget på ILO-konferencen, har ledelsen i ILO vedtaget en erklæring, som skal vejlede om, hvordan man kan indføre internationale arbejdsstandarder. Denne blev vedtaget på et ledelsesmøde i 1977, og er blevet ændret i 2000, 2006 og 2017.

Principperne, som er nedfældet i ”Trepartserklæringen”, også kaldet MNE-erklæringen», skal vejlede multinationale selskaber, regeringer og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer på områder, som beskæftigelse, oplæring, arbejds- og levevilkår samt forholdet mellem parterne i arbejdslivet.

Vejledningen bygger i stor udstrækning på principper i internationale konventioner og anbefalinger om arbejdsliv.

Til grund for vejledningen ligger også ILO’s erklæring om grundlæggende principper og rettigheder i arbejdslivet og opfølgningen af denne, som er alment anerkendt som afgørende for at nå målet om anstændigt arbejde for alle.

ILO’s trepartserklæring om multinationale selskaber og socialpolitik

Flere ressourcer

ILO-konventionerne

Temaside om FN og arbejdsliv

Om ILO

Oversigt over erklæringerne på ILO’s egne sider