Baggrund
Israel blev oprettet i 1948 gennem krigsførelse mod palæstinenserne og de arabiske nabolande. Israel kom sejrende ud af krigen, men konflikten fortsatte og brød ud i en ny krig i 1967 mellem Israel og nabolandene, kendt som seksdags-krigen. Endnu en gang vandt Israel. Efter seks dages krigsførelse havde Israel besat Sinai-halvøen og Gazastriben fra Egypten, Vestbredden med Øst-Jerusalem fra Jordan og Golanhøjderne fra Syrien.
Gazastriben og Vestbredden var palæstinensiske områder, som havde været under egyptisk og jordansk kontrol. Sinai-halvøen blev senere givet tilbage til Egypten, mens Golanhøjderne og de palæstinensiske områder fortsat er besat af Israel.
Israelske bosættelser på Golanhøjderne
Mange af de syriske arabere, som var bosat på Golanhøjderne flygtede væk, mens civile jødiske israelere flyttede ind. Golanhøjderne blev således en del af det ekspanderende zionistiske projekt om den israelske stat. Zionismen er det ideologiske fundament for staten Israel og handler om at etablere en såkaldt jødisk stat i Mellemøsten.
At bosætte egne indbyggere på besat område er et brud på folkeretten. Ulovlige bosættelser (kolonier) var samtidig med til at etablere et israelsk ejerskab af Golanhøjderne, hvilket gjorde det vanskeligere at kræve en hurtig afslutning på besættelsen. Denne israelske strategi om at skabe "fakta på jorden" gennem bosættelser på nye landområder, er en fortsættelse af det zionistiske koloniprojekt, som begyndte i det historiske Palæstina-område i 1880’erne.
Ny krig om Golanhøjderne i 1973
Egypten og Syrien forsøgte at generobre området i 1973, men mislykkedes. Golanhøjderne, som er den eneste højderyg i et ellers fladt landskab, viste sig at fungere godt som en mur mod angreb, og efter et par runder med hårde kampe opgav Egypten og Syrien.
Året efter sendte FN en observationsstyrke og en fredsstyrke til grænseområdet mellem Syrien og Israel. Der blev oprettet en demilitariseret grænsezone. Denne zone er siden blevet kontrolleret af FN-styrkerne. Disse holder overblik over militære aktiviteter både på den syriske og israelske side af grænsen og har hele tiden samarbejdet godt med de syriske og israelske myndigheder.
Israel annekterer Golanhøjderne
I 1981 annekterede Israel Golanhøjderne. Det betyder, at Israel erklærede Golanhøjderne som en del af staten Israel. Kontrol over Golanhøjderne er strategisk vigtig for Israel af flere grunde. For det første ligger højderne forsvarsmæssigt strategisk på grænsen mellem Syrien og Israel, hvilket giver israelerne indblik i det, som foregår i Syrien. Ved at kontrollere Golanhøjderne fik israelerne også bedre overblik over palæstinensiske oprørsgrupper, som holdt til i grænseområderne.
Sikkerhedshensyn har sandsynligvis spillet en vigtigere rolle end ideologiske motiver for Israels annektering af Golanhøjderne. Derudover rummer området et af regionens store vandreservoirer. Israel får en tredjedel af sit vandforbrug dækket af vand fra Golanhøjderne. Vandreservoirerne er også vigtige for Syrien. Konflikten opretholdes oveni af følelsen af uretfærdighed blandt befolkningen, og politisk prestige hos de syriske myndigheder.
Fredsforhandlinger uden succes
Konflikten om Golanhøjderne er hovedårsagen til, at der aldrig er blevet sluttet ordentlig fred mellem Israel og Syrien, til trods for flere forsøg på fredsforhandlinger, som i de sidste år er stoppet fuldstændig. Både Israel og Syrien har - af forskellige årsager - fået et langt dårligere forhold til Tyrkiet, som tidligere har fungeret som mægler i konflikten. Siden 2011 har de syriske myndigheder rettet al deres opmærksomhed mod oprøret og den efterfølgende borgerkrig i Syrien.
Israel har været mest optaget af konflikten med palæstinenserne og samtidig været bekymret for Irans muligheder for at udvikle atomvåben. Derudover har myndighederne i både Syrien og Israel været nødt til at forholde sig til de lande og grupper, der er involveret i borgerkrigen i Syrien. Blandt disse er den libanesiske bevægelse Hizbollah, som på den ene side har et fjendtligt forhold til Israel og på den anden side spiller en aktiv, støttende rolle over for myndighederne i Syrien.
- Læs mere om borgerkrigen i Syrien på konfliktprofilen Syrien.
- Læs mere om konflikten mellem Israel og Hizbollah på konfliktprofilen Libanon.
USA anerkender, at Golanhøjderne er en del af Israel
Israels påstand om, at Golanhøjderne er israelske, anerkendes ikke internationalt. Selv Israels vigtigste allierede, USA, har længe meldt ud, at Golanhøjderne er syrisk territorium, og de amerikanske myndigheder har dermed været enige med resten af FN’s Sikkerhedsråd.
Men i marts 2019 udtalte Trump-administrationen i USA at anerkende Israels suverænitet over Golanhøjderne. Udtalelsen kom forud for det israelske valg til Nationalforsamlingen Knesset 9. april. Det blev af mange anset som en støtte til den siddende israelske statsminister Benjamin Netanyahu.
Biden-administrationen, der overtog efter Trump i 2021, har fastholdt USA's nye position som anerkender Israels suverænitet over Golanhøjderne. Til trods for at Sikkerhedsrådet er tydeligt på, at Israels kontrol, der er en besættelse, i strid med folkeretten, som bør bringes til ophør.
FN’s rolle i konflikten
I grænseområderne mellem Syrien og Israel har FN indsat både fredsstyrker og observatører. Den fredsbevarende styrke (UNDOF) har overvåget sikkerhedszonen mellem de to lande siden 1974 og frem til i dag. Derudover foretager FN minerydning og har øget opmærksomhed på lokalbefolkningen for at forhindre skader fra minerne.
FN’s Sikkerhedsråd støtter Syriens ret til Golanhøjderne, selv i kølvandet på borgerkrigen i Syrien. Dette blev bekræftet i en enstemmig vedtagelse i april i 2016. Vedtagelsen var en reaktion på en udtalelse fra den israelske statsminister, som havde hævdet, at Golanhøjderne skulle forblive israelske for altid.
Kilder
Uppsala Conflict database, Institutt for fredsforskning (PRIO), UNDOF, Aschehoug og Gyldendals store norske leksikon, BBC, International Crisis Group, NRK, CNN.
Relaterede lande og konflikter
Læs vores landeprofiler for landene involveret i konflikten:
Læs vores konfliktprofiler, som er relateret til konflikten: