Introduktion
Konflikten står mellem lokale regeringsmagter i regionen Tigray på den ene side og de etiopiske centralmyndigheder på den anden. Den handler om land, magtpolitik, og identitet. Konflikten eskalerede efter Abiy Ahmed overtog som statsminister i 2018, og der udbrød krig mellem parterne i 2020.
Baggrund
Ledelsen i Tigray-regionen har i flere årtier haft stor magt i Etiopien. Tigrayfolkets frigørelsesfront (TPLF) dominerede Etiopiens politik i 27 år - fra den forrige borgerkrigs afslutning i 1991 til Abiy Ahmed blev statsminister i 2018.
TPLF styrede Etiopien gennem en koalition af flere politiske partier, som var baseret på etnisk tilhørsforhold. De regerede Etiopien med meget hård hånd. Korruption og menneskerettighedsbrud skabte stor utilfredshed i befolkningen.
Utilfredsheden mod TPLF-regimet, foruden at Tigray-ledelsen var vant til meget stor magt i Etiopien, blev et vigtigt grundlag for den konflikt, som opstod da TPLFs dominans ændrede sig i april 2018, hvor Abiy Ahmed blev statsminister.
Konflikten eskalerer med Abiy som statsminister
Abiy Ahmed styrkede sin magtposition som statsminister, da han etablerede et landsdækkende koalitionsparti, Velstandspartiet (Prosperity Party) i december 2019.
TPLF, som havde mistet sin nationale magtposition, var alligevel indstillet på at beholde den lokale magt ved at sikre et stærkt selvstyre i Tigray. TPLF modsatte sig Abiy-regeringens forsøg på at overføre mere lokal magt til de centrale myndigheder. Denne magtkamp gjorde, at konflikten eskalerede.
Den udløsende årsag
Konflikten mellem TPLF og Abiy-regeringen tilspidsede i efteråret 2020. Det nationale parlamentsvalg blev udsat på grund af covid-19, og statsminister Abiy fik forlænget sin regeringsperiode uden valg. TPLF derimod gennemførte et lokalvalg i Tigray, hvor de fik flertal.
Nationalforsamlingen, støttet af Abiy-regeringen, fordømte og annullerede regionsvalget i Tigray og nægtede at anerkende det nyvalgte lokale TPLF-dominerede lederskab. Centralmyndighederne indførte også økonomiske sanktioner mod TPLF, hvilket ledelsen i TPLF tolkede som en krigserklæring.
Den 3. november 2020 angreb specialsoldater fra TPLF flere af landets nordlige militærlejre og stjal militærudstyr fra den etiopiske hær. Abiy sagde, at et sådan angreb på det nationalistiske militær var at «krydse den sidste røde linje», og at han ikke havde andet valg end at sende regeringsstyrker ind i Tigray «for at redde landet og regionen». Dette blev den udløsende årsag til, at konflikten brød ud i krig.
Borgerkrig
Abiy-regeringen sendte militærstyrker ind i Tigray 4. november 2020 i et målrettet angreb på TPLF-ledelsen, som holdt til i Tigrays hovedstad Mekele. Militæroffensiven eskalerede hurtigt og blev en større krig, hvor civile tigrayere blev ofre for vold, overgreb og fordrivelse (etnisk udrensning).
Militærstyrker fra nabolandet Eritrea deltog også i krigsførelsen i Tigray på Abiy-regeringens side. Det samme gjorde krigere fra Tigrays naboregion, Amhara.
TPLF var i defensiven i flere måneder, men slog tilbage og generobrede Mekele og store dele af Tigray i sommeren 2021. Regeringsstyrkerne trak sig tilbage, og konflikten blev mere fastlåst i en krig uden udsigt til løsning.
Civilbefolkningen forbliver fanget i den fastlåste konflikt med stort behov for nødhjælp. Nødhjælpen har haft udfordringer med at komme frem, fordi den bliver brugt i det politiske spil mellem de krigende parter. FN har slået alarm og varslet en stigende fare for sultkatastrofe.
Parterne i konflikten
- TPLF (Tigrayfolkets frigørelsesfront) – som både er et politisk parti, lokale magthavere i Tigray-regionen og en oprørsgruppe. TPLF dominerede etiopisk politik i perioden 1991-2018.
- Etiopiens nationale myndigheder – som holder til i hovedstaden Addis Ababa, ledes af statsminister Abiy Ahmed og kontrollerer regeringsstyrkerne.
- Eritrea – nabolandet som har sendt militærstyrker ind krigen i Tigray og er allieret med Etiopiens nationale myndigheder mod TPLF.
- Lokale krigere fra Amhara – både soldater og frivillige krigere fra Tigrays naboregion, Amhara, har deltaget i krigen mod TPLF.
Underliggende årsager
Utilfredsheden mod Tigrays mangeårige dominans i etiopisk politik er en vigtig underliggende årsag til Abiy-regeringens centraliseringspolitik. TPLFs mangeårige magtposition, og frygten for at miste denne magt, er samtidig en underliggende årsag til TPLFs kradse oppositionspolitik.
Magtforholdene har ændret sig, men ikke fuldstændigt – og begge sider i konflikten er villige til at bruge vold for at opnå deres mål. Konflikten handler sådan set om magtpolitik og historiske ændringer af magtpositioner.
Krigen er samtidig en konflikt mellem lokalmagt og centralmagt, hvor land og identitet spiller en vigtig rolle.
Tigrays dominans i Etiopiens politiske styre har været for udemokratisk og for lidt repræsentativt. Etiopien er et multietnisk land, hvor tigrayerne kun udgør 6 % af den totale befolkningen. TPLF mener, at Tigray alligevel har ret til en stor grad af selvstyre. I Tigray er tigrayerne i flertal.
Årsagerne til Eritreas deltagelse i krigen
TPLF og Eritrea har en lang historie med fjendtlighed. Eritrea kæmpede en brutal krig for uafhængighed mod Etiopien i 1980'erne og 90'erne, da TPLF havde magten i Etiopien. Eritrea har derfor gammel utilfredshed mod TPLF og har interesse i at have et godt forhold til Abiy-regeringen, som de indgik en endelig fredsaftale med i 2018.
USA har indført sanktioner mod Eritrea for landets krigsførelse i Tigray. Eritreiske militærstyrker har alligevel ikke vist tegn på at ville trække sig ud af konflikten i Tigray.
Drivkræfter i konflikten
Efter TPLF viste, at de kunne slå angrebene tilbage i sommeren 2021, har Abiy-regeringen forsøgt at mobilisere landet i en udvidet krig i Tigray. Abiy opfordrede alle borgere med kapacitet til at deltage i krigsførelsen mod TPLF. Krigen havde da spredt sig ind i Tigrays naboregioner, Afar og Amhara.
Ordbrugen, som Abiy brugte for at mobilisere flere krigere, blev i stigende grad præget af hadretorik knyttet til tigrayfolkets etniske identitet. Angreb på etniske minoriteter er også blevet rapporteret som et stigende problem i Etiopien.
At konflikten mellem TPLF og Abiy-regeringen har fået præg af at være en etnisk konflikt, har gjort udsigterne for at skabe en stabil, enhedsstat vanskeligere, når Etiopien er multietnisk og fragmenteret. Krigen kan dermed føre til, at Tigray løsriver sig fra Etiopien og erklærer sig som en selvstændig stat.
Den humanitære situation
FN anklager regeringen i Etiopien for at blokkere livsvigtig nødhjælp til krigshærgede områder. Den etiopiske regering hævder derimod, det er TPLF som hindrer nødhjælpen. Krigen har ført til stigende madmangel, så civilbefolkningen er begyndt at sulte ihjel. Det er fare for en enorm sultkatastrofe. Meget tyder på, at dette skyldes en bevidst brug af sult som en taktik i krigsførelsen.
Alle parter i konflikten beskyldes for brud på menneskerettigheder. Det er blandt andet rapporteret, at etiopiske og eritreiske styrker, foruden regionale krigere, har begået, overgreb, voldtægt udenoms retslige henrettelser og massakrer mod civile i Tigray. Tusindevis af mennesker fra Tigray er også flygtet fra Etiopien, specielt til Sudan, og millioner er blevet internt fordrevne.
FN's rolle
FN's Sikkerhedsråd har diskuteret krigen i Etiopien flere gange, men er ikke blevet enige om kraftfulde tiltag. Rusland og Kina har været de mest skeptiske i forhold til, om omverden skulle blande sig i konflikten i Etiopien. De har nedlagt veto mod resolutionsforslag i Sikkerhedsrådet med begrundelse om, at Tigray-konflikten tilhører Etiopiens interne ansvar.
FN's Højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR), sammen med Etiopiens menneskerettighedskommission (EHRC), har undersøgt beskyldninger om alvorlige overgreb og menneskerettighedsbrud i Tigray begået af alle parter i konflikten. Undersøgelsesrapporten fokuserer på menneskerettighedsbrud begået fra november 2020 til juni 2021.
FN's høykommissær for flygtninge (UNHCR) er blandt de FN-organisationer, der arbejder med nødhjælp i Etiopien - med et specielt ansvar for mennesker, der har måtte flygte fra deres hjem.
Kilder
International Crisis Group [1, 2], Human Rights Watch, Council on Foreign Relations, VG, Bistandsaktuelt [1, 2], Independent, Politico, Institute for Foreign Affairs and Trade, FNs høykommissær for menneskerettigheter - OHCHR-EHRC Tigray-rapport.