MalariaspredningAntal tilfælde per 100 000 indbyggere (2021)

Malariaspredning2021

Lande Antal tilfælde per 100 000 indbyggere (2021)
Benin 383
Burkina Faso 377
Liberia 357
Mali 354
Den Centralafrikanske Republik 335
Guinea 331
Sierra Leone 330
Niger 323
Mozambique 321
Den Demokratiske Republik Congo 318
Nigeria 306
Burundi 291
Uganda 284
Sydsudan 275
Elfenbenskysten 271
Angola 255
Cameroun 245
Togo 238
Gabon 229
Congo 219
Malawi 219
Salomonøerne 216
Ækvatorialguinea 213
Chad 206
Zambia 188
Madagaskar 170
Ghana 164
Rwanda 126
Tanzania 126
Papua Ny Guinea 124
Guinea-Bissau 105
Gambia 81
Sudan 73
Djibouti 70
Somalia 66
Kenya 65
Senegal 59
Etiopien 46
Yemen 46
Guyana 32
Zimbabwe 27
Eritrea 26
Mauritanien 18
Venezuela 15
Comorerne 13
São Tomé og Príncipe 12
Namibia 11
Nicaragua 10
Colombia 9
Myanmar (Burma) 9
Afghanistan 6
Brasilien 4
Ecuador 4
Barbados 3
Bolivia 3
Indonesien 3
Indien 3
Haiti 2
Cambodja 2
Laos 2
Pakistan 2
Peru 2
Vanuatu 2
Botswana 1
Panama 1
eSwatini 1
Nepal 0
Algeriet 0
Forenede Arabiske Emirater 0
Argentina 0
Armenien 0
Bangladesh 0
Belize 0
Bhutan 0
Costa Rica 0
Dominikanske Republik 0
Egypten 0
El Salvador 0
Filippinerne 0
Aserbajdsjan 0
Georgien 0
Guatemala 0
Honduras 0
Irak 0
Iran 0
Kap Verde 0
Kasakhstan 0
Kina 0
Kirgisistan 0
Malaysia 0
Marokko 0
Mexico 0
Nordkorea 0
Oman 0
Paraguay 0
Saudi-Arabien 0
Sri Lanka 0
Surinam 0
Syrien 0
Sydafrika 0
Sydkorea 0
Tadsjikistan 0
Thailand 0
Turkmenistan 0
Tyrkiet 0
Usbekistan 0
Vietnam 0
Østtimor 0

[[ modalTitle ]]

Malariaspredning2021

Antal tilfælde per 100 000 indbyggere

Ingen data
Data
Data
Data
Data
Data

Forklaring


Malariaparasitten spredes af myg, som trives bedst i varme, fugtige områder.

Klimaforandringer, såsom øget temperatur, nedbør og fugtighed, forlænger malariamyggens levetid. FN's Miljøprogram (UNEP) forventer derfor, at sygdommen vil sprede sig yderligere i de kommende år.
Indikatoren viser antallet af nye tilfælde af malaria per 100.000 indbyggere hvert år. Antallet af indberettede tilfælde er justeret for at tage højde for ufuldstændige rapporteringssystemer, patienter der søger behandling i den private sektor, selvmedicinering, patienter som ikke søger hjælp, og overdiagnosticering gennem mangel på bekræftelse fra laboratorie.