Polen

Sist oppdatert: 18.10.2023

Polen er en republik i Europa, i den sydlige ende af Østersøen. Arealmæssigt er landet noget mindre end Norge. Vidste du, at et af Europas ældste universiteter ligger i Polen? Jagiellonian University blev etableret i Kraków i 1364. Her er alt, hvad du bør vide om Polen.

Foto: Unsplash/Reiseuhu

Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Warszawa
Etniske grupper: Polakker 97 %, schlesiere 1 %, tyskere/ukrainere/andre 2 % (2011).
Sprog: Polsk 98 %, schlesisk 1 %, andre 3 % (2011) (tallene kommer fra en spørgeundersøgelse og totalen er mere end 100 %, da folk har angivet mere end ét sprog).
Religion: Katolikker 85 %, protestanter 0,4 %, uspecificeret 13 % (2020)
Befolkningstal: 41 026 067 (2023)
Styreform: Parlamentarisk republik
Areal: 312 680 km2
Valuta: Polske zloty
Bruttonationalindkomst per indbygger: 43 269 PPP$
Nationaldag: 11. november

Geografi

Polen er et relativt fladt land. Landets eneste højtliggende landskab ligger ved Karpaterne i syd, hvor bjergkæder strækker sig langs grænserne til Slovakiet og Ukraine. I lavlandet er der meget landbrugsjord og skov. Det er landets største naturressourcer. Den længste flod, Wisla, løber gennem Polens vigtigste byer. Klimaet i Polen er kontinentalt og varierer med årstiderne. Generelt er det mere tørt i øst og mere regnfuldt i vest.

Luftforurening fra kulfyret energi, sur regn og skovrydning er Polens tre største miljøudfordringer. Af de 50 byer i Europa med den dårligste luftkvalitet er 33 af dem i Polen. Bedre luftkvalitet er derfor en prioritet, men de polske myndigheder tøver med at skære ned på deres store kulproduktion. Polen har især fokuseret på havvind som en vedvarende energikilde. Miljøsituationen i landet er ikke desto mindre forbedret meget siden slutningen af ​​1980'erne.

Historie

De ældste spor af mennesker i det, der i dag er Polen, stammer fra stenalderen. Staten Polen opstod for første gang i det 9. århundrede. Placeringen har gjort landet sårbart over for invasion, og landets grænser er flyttet flere gange. Efter en storhedsperiode mellem 1500- og 1700-tallet blev Polen delt mellem forskellige stormagter og gik dermed i opløsning. Indtil slutningen af ​​1. Verdenskrig eksisterede landet Polen ikke.

Polen var et af de lande, der blev hårdest ramt under Anden Verdenskrig. I løbet af de seks år, krigen varede, blev tyve procent af landets befolkning, halvdelen af ​​dem jøder, dræbt. Efter Anden Verdenskrig blev Polens grænser igen ændret. Store områder forblev sovjetisk territorium, og som kompensation overtog Polen tyske områder.

I efterkrigstiden blev Polen et kommunistisk diktatur. I 1980'erne førte protester til dannelsen af ​​den første frie fagforening i Østeuropa. Det blev kaldt Solidaritet, og blev ledet af Lech Walesa. Forhandlinger mellem Solidaritet og myndighederne førte til, at der blev afholdt valg i 1989, og Walesa blev landets første demokratiske præsident i 1990. Det skete samtidig med kommunismens fald i resten af ​​Østeuropa. Polen var et af de første lande i Østeuropa, der tilsluttede sig NATO og EU.

Som et resultat af krigen i Ukraine i 2022 blev Polen en vigtig ressource på grund af sin beliggenhed. Efter at have pålagt EU-sanktioner mod Rusland, blev Polen et vigtigt transitsted for forsyninger af våben og militært udstyr til Ukraine. 1,3 millioner ukrainere søgte også om beskyttelse i Polen.

Samfund og politik

Polen er en parlamentarisk republik. Den lovgivende magt ligger hos parlamentet, som er opdelt i to kamre. Den udøvende magt deles af regeringen og præsidenten. Præsidenten er landets statsoverhoved, men størstedelen af ​​magten ligger hos regeringen og premierministeren. Den katolske kirke har en stærk position i landet.

Politik er domineret af to partier, der opstod fra Solidaritet; Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) og Borgerplatformen (PO). PiS er nationalistisk, EU-kritisk og konservativ i værdier. PO er et liberalt og europavenligt parti. Skillelinjerne ligger ofte i værdispørgsmål, såsom familiepolitik, abort og synet på ægteskab af samme køn.

Efter at PiS fik flertal ved valget i 2015, har myndighederne indført love, der begrænser pressefriheden og retssikkerheden. Sårbare minoriteter, såsom kvinder og LGBT-personer, oplever øget politisk kontrol og diskrimination. Det har vakt store reaktioner både nationalt og internationalt, og EU har truet med at fratage Polen retten til at stemme i EU-sager.

Forud for valget i 2019 dannede flere af de mere liberale partier alliancer, for at stå stærkere imod PiS. PiS fik stadig mest støtte, men mistede sit flertal i Senatet. Det betød, at partiets magt var noget begrænset. Valgdeltagelsen i 2019 var for første gang siden 1989 over 50 procent.

Økonomi og handel

Polen har traditionelt været et landbrugsland. Landbruget er stadig vigtigt, selvom den primære industri i dag er serviceydelser. Landet har også en veludviklet sværindustri og kulproduktion. Som følge af krigen i Ukraine har Polen stoppet al import af kul og gas fra Rusland. De importerer nu primært kul fra USA og Kina og gas fra Qatar og USA.

I efterkrigstiden havde Polen en planøkonomi, og den statsejede industri. Produktionen af ​​varer var ineffektiv, og der var mangel på varer, korruption og ulovlig handel på det sorte marked. I årene efter den hurtige overgang til markedsøkonomi faldt produktionen (BNP). Det førte til høj arbejdsløshed, og den polske levestandard var meget lavere end i Vesteuropa.

Fra 1992 er økonomien vokset støt. I dag er arbejdsløsheden nogenlunde den samme som i andre EU-lande, men lønniveauet er stadig lavere. Det betyder, at nogle polakker arbejder i andre EU/EØS-lande. Ikke desto mindre er levestandarden ved at indhente gennemsnittet i EU, og økonomien er vokset hurtigere end EU-gennemsnittet de seneste år. Polens økonomi er nu den sjettestørste i EU.

Cirka 300 virksomheder i Polen har norske ejerandele, og Polen har gennem længere tid haft et tæt politisk og økonomisk samarbejde med Norge.

Kort over Polen