Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Moskva
Etniske grupper: Russere 77,7%, tatarer 3,7%, ukrainere 1,4%, bashkirer 1%, chuvashians 1 %, tjetjenere 1%, andre/uspecificeret 14,1% (2010 est.)
Sprog: Russisk (officielt) 86%, tatarisk 3%, tjetjensk 1%, andre 10%
Religion: Russisk-ortodokse 15-20%, muslimer 10-15%, kristne 2% (2006)
Befolkningstal: 144 444 359 (2023)
Styreform: Føderal republik
Areal: 17 098 242 km2
Valuta: Russiske rubler
Bruttonationalindkomst per indbygger: 36 485 PPP$
Nationaldag: 12. juni

Geografi

Rusland er verdens største land og strækker sig over elleve tidszoner. Landet har store sletter i de sydlige områder, tæt nåleskov længere mod nord og tundra langs den arktiske kystlinje. Midt i landet strækker Uralbjergene sig fra nord til syd og danner det, der er blevet en naturlig grænse mellem Europa og Asien. Øst for Uralbjergene ligger den lavtliggende vestsibiriske slette og det centrale sibiriske plateau.

På grund af landets størrelse er der stor variation i både landskabet, klimaet, vegetationen og jordbunden i de forskellige områder. Ikke desto mindre har størstedelen af ​​Rusland, med undtagelse af de arktiske kystområder og de sydlige sletter, et typisk indlandsklima. Her falder der relativt lidt nedbør og store temperaturforskelle. Vintrene er lange og kolde, mens somrene er korte og varme.

Miljøproblemerne er store efter en voldsom industrialisering i sovjettiden. En stor del af landets ferskvand er uegnet til at drikke. Omfattende emissioner fra tung industri og radioaktiv forurening fra 1950'erne og 60'erne har gjort store områder ubeboelige, og flere skovområder er truet af ukontrolleret skovhugst og jorderosion. Store dele af landet er også dårligt egnet til landbrug, fordi klimaet enten er for koldt eller for tørt.

Historie

Dele af det, der er nutidens Rusland, har været beboet af forskellige grupper siden år 2000 f.v.t., men lidt af datidens historie er blevet dokumenteret. Kongeriget Kiev blev grundlagt i dagens Ukraine i det 8. århundrede, og riget blev et handelscenter, der fik kontrol over store russiske territorier. Efter mongolerne invaderede Kiev (Kiev) i det 13. århundrede, opstod fyrstedømmet Moskva. Imperiet udvidede sig i løbet af de næste 500 år, og i 1721 omdøbte Peter den Store imperiet til det russiske imperium.

Store sociale forskelle inden for imperiet førte til den russiske revolution i 1917, hvor zaren blev afsat og kommunisterne kom til magten. Derefter udbrød borgerkrig mellem kommunisterne og deres modstandere, hvor sidstnævnte blev støttet af Storbritannien, USA, Frankrig og Japan. Kommunisterne vandt krigen, og Sovjetunionen blev oprettet i 1922 med Vladimir Lenin som leder.

Josef Stalin styrede Sovjetunionen fra Moskva på en diktatorisk måde fra 1924-1953. Millioner af mennesker døde i arbejdslejre, blev henrettet eller forvist. Landet var på den vindende side i Anden Verdenskrig, men led store tab. I efterkrigstiden var Sovjetunionen i en magtkamp mod USA som en del af den kolde krig. Det sluttede, da Sovjetunionen blev opløst i 1991. Rusland blev derefter Sovjetunionens arving og overtog landets faste plads i FN's Sikkerhedsråd.

I årene siden Vladimir Putin kom til magten i Rusland i 1999, har landet igen involveret sig militært i andre lande, såsom Georgien, Syrien og Ukraine. I 2014 annekterede Rusland Krim-halvøen fra Ukraine og lancerede en storstilet invasion af landet i 2022.

Samfund og politik

Rusland er formelt en føderal republik, hvor præsidenten vælges for seks år ad gangen. Præsidenten har stor magt som statsoverhovedet og militærets øverstkommanderende og udnævner selv en række højtstående embedsmænd. Statsministeren udnævnes af præsidenten, men godkendes af Statsdumaen. Underhuset Statsdumaen udgør sammen med overhuset Føderationsrådet Ruslands føderale forsamling.

Regionerne i føderationen har varierende grad af selvstyre, men i de senere år er landet blevet mere centralt styret. I løbet af 1990'erne blev der gennemført samfundsmæssige, politiske og økonomiske reformer. Landet står særligt over for udfordringer som sociale og økonomiske forskelle mellem regioner, omfattende korruption, etniske spændinger og et besværligt bureaukrati med ringe respekt for menneskerettighederne. Ytrings- og pressefriheden er begrænset, og internationale observatører siger, at valget er manipuleret.

Demokratiseringsprocessen som startede efter Sovjetunionens fald, standsede efter Vladimir Putin kom til magten. Putin har domineret russisk politik i to årtier. Han var statsminister i 1999, præsident fra 2000-2008, statsminister 2008-2012 og præsident fra 2012. Næste præsidentvalg skal først afholdes i 2024. En forfatningsændring i Putin regi har åbnet vejen for, at Putin igen kan blive genvalgt.

Rusland er en central aktør i international politik. Landet er et af de fem faste medlemmer i FN’s Sikkerhedsråd. De seneste år har landet markeret sig ved at involvere sig i Syrien og i Ukraine. Rusland anklages også for at havde præget præsidentvalget i USA og attentater i Storbritannien. Alt dette har forværret Ruslands forhold til Vesten.

Økonomi og handel

Efter Sovjetunionens fald er Rusland gået fra en planøkonomi til en markedsøkonomi. Reformerne fra 1900-tallet førte til økonomisk kaos, hvor arbejdsløsheden steg, fattigdommen blev mere udbredt, korruption og kriminalitet steg, og mange virksomheder blev tvunget til at lukke ned. I løbet af 00'erne blev der indført nye reformer, der forbedrede den økonomiske situation for landet, men overgangen til markedsøkonomi er blevet bremset, og de sociale forskelle i befolkningen er stadig store.

Rusland er dog stadig en af verdens største økonomier. Landet har enorme naturressourcer, og er i besiddelse af verdens største gasreserve og nogle af de største sammenhængende skovområder. Landet er også verdensledende indenfor olieproduktion, er rig på mineralressourcer og har et omfattende landbrug.

I 2014 blev der indført økonomiske sanktioner mod landet som følge af annekteringen af Krim, samtidig med at oliepriserne faldt kraftigt. Dette ramt Rusland hårdt. Afhængigheden af et lille udvalg af eksportvarer, som olie og naturgas, gør landet sårbart overfor ændringer i verdensøkonomien. Tyskland, USA, Storbritannien og Kina er landets vigtigste handelspartnere.