Mauritania

Geografi

Mauretanien er et tørt land med en masse ørken og få bjergområder. To tredjedele af landet er dækket af Sahara, hvor der næsten aldrig regner og der kan kun leve få planter der. Dette område er meget tyndt befolket, og de oplever ekstreme udsving i temperaturen fra 0 grader om natten og op til 50 grader i løbet af dagen. Længere mod syd i landet er Sahelørkenen og Senegal-floden. Disse områder er mere frugtbare end den store ørken i nord. Langs den lange kyststrækning er klimaet mere tempereret, men selv her er der meget lidt nedbør og det er tyndt befolket.

Mauretaniens største miljømæssige problem har siden tørkeperioderne i 1960- og 70, været ørkendannelse. Mere og mere frugtbar jord er dækket af sandede sletter. Manglende kontrol med fældning af de sparsomme skove fører til, at jorden blotlægges og blæser væk. Landet kæmper også med manglende adgang til rent vand, både på grund af faldende nedbørsmængder og på grund af manglende rensning af spildevand og udslip fra industrien.

Historie

I flere tusinde år levede jægere og fiskere i det område, der i dag hedder Mauretanien. Omkring år 300 begyndte berbere fra Nordafrika at slå sig ned i det vestlige område og fortrænge den oprindelige befolkning. Arabere begyndte at bosætte sig i de nordlige dele af landet omkring år 700 og fordrev berberne og den afrikanske befolkning syd for landet. Omkring år tusind var området domineret af det ghanesiske imperium, inden de arabiske Almoravidi-krigere besejrede det ghanesiske imperium og overtog magten i området. Da Almoravid-dynastiet faldt i 1100, fik araberne større indflydelse i landet.

I løbet af det 15. og 16. århundrede begyndte europæiske magter at etablere midlertidige handelsstationer langs hele den vestafrikanske kyststribe. Franske styrker begyndte at tage kontrol over området fra midten af ​​det 19. århundrede og gjorde landet til en del af Fransk Vestafrika. Mauretanien var underlagt Frankrig indtil 1960.

Efter en mislykket krig i Vestsahara og et militærkup i 1978 gik landet ind i en periode med skiftende udemokratiske regeringer. Først i 1991 blev flere partier tilladt og forfatningen reformeret. Ikke desto mindre er valget stadig omstridt, og der var statskup i både 2005 og 2008.

Samfund og politik

Mauretanien er en semi-præsidentiel republik. Det betyder, at landet både har en direkte valgt præsident og en indirekte valgt premierminister, der deler den udøvende magt, men præsidenten besidder stadig det embede, der har mest magt. Præsidenten vælges for fem år ad gangen og kan kun sidde i to perioder. Statsministeren vælges af præsidenten. Den lovgivende forsamling var indtil 2017 delt i to, men præsidenten afskaffede senatet. I 2019 blev tidligere udenrigsminister Mohamed Oudl Ghazouani valgt til præsident.

Politik i Mauretanien indeholder en række partier, men i stedet for at være forenet af ideologiske årsager, er partierne i Mauretanien forenet af etniske og religiøse årsager. Det største og mest dominerende parti er Unionen for Republikken (UPR). Militæret har også stor indflydelse i politik. Det mauretanske samfund er delt mellem de arabiske folk i nord og de afrikanske folk i syd. Traditionelt har araberne undertrykt folkene i syd, og i flere århundreder holdt dem som slaver. Slaveri er stadig almindeligt i flere områder, selvom regeringen forbød praksis i 1981.

Mauretanien er et underudviklet land med et dårligt udviklet sundhedssystem, lavt uddannelsesniveau, ringe adgang til rent vand og sociale ydelser. Flere internationale organisationer har også kritiseret landet for grove krænkelser af menneskerettigheder og for diskrimination af kvinder gennem den islamiske sharia-lov. Mauretanien er også udsat for voldelige islamistiske grupper, krænkelser af politiske rettigheder, korruption og censur af medier og journalister.

Økonomi og handel

Mauretanien er rig på naturressourcer, men alligevel et meget fattigt land. I løbet af 2000'erne er Mauretaniens økonomi gradvist vokset sig stærkere, takket være eksport af olie, guld, jernmalm og kobber, fiskeri og økonomiske reformer. Økonomien er ikke desto mindre sårbar, fordi udsving på verdensmarkedet påvirker indkomsten for eksport. Mauretanien er også i høj grad afhængig af bistand fra det internationale samfund. Størstedelen af ​​befolkningen er stadig meget fattig og lever af simpelt landbrug og dyrehold.

Militærkuppet i 2008 førte til, at Den Internationale Valutafond og flere andre internationale donorer, såsom EU, Verdensbanken, USA og Frankrig, skar i økonomisk støtte til landet. Samtidig blev Mauretanien ramt af den internationale finanskrise og især fiskeri-, mine- og byggeindustrien blev hårdt ramt, hvilket fik alvorlige konsekvenser for landets økonomi. Nu er økonomien stabiliseret og begyndt at vokse igen. Den Internationale Valutafond og andre internationale donorer har genoptaget pengestøtten.

I 2018 underskrev Mauretanien aftalen om det afrikanske kontinentale frihandelsområde (AfCFTA) for at styrke samarbejdet mellem afrikanske lande og øge handelen i Afrika.