Rumænien

Sist oppdatert: 16.02.2023

Rumænien er en republik i det sydøstlige Europa. Landet grænser op til Moldova mod øst, Ukraine mod øst og nord, Ungarn mod vest, Serbien mod sydvest og Bulgarien mod syd. Vidste du, at en af ​​verdens største administrative bygninger, Parlamentspaladset, ligger i Rumænien? Her er alt, hvad du bør vide om Rumænien.

Foto: Adobe Stock

Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Bukarest
Etniske grupper: Rumænsk 83,4 %, ungarsk 6,1 %, Romani 3,1 %, ukrainsk 0,3 %, tysk 0,2 %, øvrige 0,7 %, uspecificeret 6,1 % (2011)
Sprog: Rumænsk (officielt) 85,4 %, ungarsk 6,3 %, romani 1,2 %, andre 1 %, uspecificeret 6,1 % (2011)
Religion: Ortodokse kristne 82 %, protestanter 6 %, katolikker 4%, andre/ingen/uspecifiserede 8% (2011)
Befolkningstal: 19 892 812 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 238 400 km²
Valuta: Rumænske leu
Bruttonationalindkomst per indbygger: 41 888 PPP$
Nationaldag: 1. december

Geografi

Rumænien har et varieret landskab med forskellige naturlige geografiske regioner. Landskabet kan opdeles i bakkeland og plateauer (ca. 36 pct.), sletter (ca. 33 pct.) og bjerge (ca. 31 pct.). De vigtigste regioner er Transsylvanien, Valakiet og Moldova. Hertil kommer Karpaternes bjergkæde og mindre regioner som sletterne i vest, Dobrudja og Donaudeltaet. Store områder af Rumænien er beskyttet, og landet har en af ​​Europas bedst bevarede artsdiversitet. Det rige dyreliv består af en blanding af typisk europæisk fauna og steppearter. Landet har også flere store skovområder, der er blevet genplantet, efter at være blevet fældet under kommunisttiden.

Rumænien har et kontinentalt klima med store årlige temperaturudsving. Sortehavets kyst er mildest, mens Transsylvanien og det nordlige Moldova er de koldeste. Nedbøren er fordelt over hele året, men den falder mest i maj-juli og mindst i det tidlige forår. Den årlige gennemsnitstemperatur er 10 °C.

Rumænien var stærkt forurenet under kommunisttiden, hvor sværindustrien ødelagde store arealer. Meget af jorden er også forurenet af sur regn. Radioaktivt affald fra ulykken på Tjernobyl-atomkraftværket i nabolandet Ukraine i 1986 har også beskadiget store områder. I de seneste årtier er miljøbeskyttelsesarbejdet blevet vigtigt, og stadig større arealer omdannes til naturreservater.

Historie

Gennem historien har Rumænien haft varierende grænser og været underlagt forskellige stormagter. Området svarende til nutidens Rumænien blev indlemmet som en provins i Romerriget omkring 200 e.Kr. Romerrigets lange tilbagegang begyndte i det 4. århundrede, da Rumænien blev plyndret af forskellige nomadefolk. Området var under en række nabolande i flere hundrede år, og manglede en central magt, indtil tre forskellige fyrstendømmer – Valakiet, Moldova og Transilvanien – blev grundlagt i det 14. århundrede. I det 15. århundrede blev Valakiet og Moldova indlemmet i Det Osmanniske Rige, som regerede indtil slutningen af ​​det 18. århundrede. Så trak osmannerne sig ud af landet under pres fra Østrig-Ungarn og Rusland. Russerne annekterede landet som et protektorat, men mistede kontrollen efter Krimkrigen (1853-1856).

Det moderne Rumænien opstod i 1859, da Valakiet og Moldova indgik en union, fra 1862 med navnet Rumænien. I 1881 erklærede Rumænien sig som et selvstændigt kongerige under kong Carol. Efter Anden Verdenskrig kom kommunisterne til magten og afskaffede monarkiet. I perioden 1965-1989 blev Rumænien styret af general Nicolae Rădescu. Han blev afsat i en blodig revolution i 1989.

Det kommunistiske regimes sammenbrud indledte en ny fase i Rumæniens historie. En overgang til demokrati og markedsøkonomi begyndte. Frie valg med konkurrerende partier og et parlamentarisk styresystem blev indført. Regeringsformen forblev republikansk.

Samfund og politik

Rumænien er i dag en demokratisk enhedsstat. Landets statsoverhoved kaldes præsidenten, og vælges ved folketingsvalg for fem år med mulighed for genvalg én gang. Præsidenten har en række udøvende funktioner, herunder udenrigspolitik. Præsidenten udnævner premierministeren, som leder regeringen og er øverstkommanderende for de væbnede styrker og landets forsvar. Regeringen udspringer af og er ansvarlig over for nationalforsamlingen (parlamentet). Det næste ordinære parlamentsvalg i Rumænien afholdes i 2024.

Siden revolutionen i 1989 er der opstået en rig mangfoldighed af politiske partier i landet, uden at det har ført til fløjdannelser eller klare politiske skillelinjer. Omfattende reformer blev gennemført i begyndelsen af ​​2000'erne for at landet kunne kvalificere sig til medlemskab af Den Europæiske Union (EU). Mange kritikere mener, at disse reformer blev vendt, da landet blev medlem i 2007.

I de senere år har der været mange politiske konflikter. Der har været store demonstrationer mod de økonomiske stramninger, som blev endnu værre efter finanskrisen i 2009. Der har også været en magtkamp mellem præsidenten og premierministeren. Korruption har været et vigtigt tema i disse magtkampe. Regeringen har forsøgt at ændre lovene, så det bliver sværere at blive dømt for korruption og magtmisbrug, hvilket har mødt massive demonstrationer og kraftig kritik fra EU.

Flere menneskerettighedsorganisationer kritiserer Rumænien for, hvordan de behandler minoriteter i landet. Romaerne er særligt udsatte. Mange mangler identitetspapirer, og har derfor ikke adgang til velfærdsydelser. Rumænien har også problemer med diskrimination og vold mod kvinder, mange hjemløse børn og udbredt menneskehandel.

Rumænien er medlem af FN og de fleste af FN's specialorganisationer, herunder Verdensbanken.

Økonomi og handel

Rumænien har gode betingelser for økonomisk vækst. De har frugtbar jord, og god adgang til energi og råvarer. Landet har også store skovområder, hvor en del af tømmeret eksporteres. Serviceerhvervene er det, der betyder mest for Rumæniens værdiskabelse og beskæftigelse, mens industriindustrien betyder mest for den samlede økonomi.

Overgangen fra den økonomiske politik under diktaturet til markedsøkonomi har været en udfordring for landet. Inflation og fejlslagne reformer prægede store dele af 1990'erne. Meget af den gamle industri viste sig at være urentabel i den nye markedssituation og blev til sidst lukket ned.

Fra 2013 begyndte økonomien at vokse igen, i høj grad på grund af øget eksport. Vigtige eksportvarer er maskiner og udstyr, motorkøretøjer, tekstilprodukter og fodtøj. Rumænernes købekraft er steget, og landet har i dag en af ​​de hurtigst voksende økonomier i EU. Korruption og økonomisk kriminalitet er stadig en udfordring, der hæmmer den økonomiske udvikling. Det samme gælder dårlig infrastruktur og lavt uddannelsesniveau.

Kort over Rumænien